Dyrehøj Vingaard årgang 2018
Aldrig før har der været så megen hype om en årgang i dansk vin som omkring 2018.
Og jeg tænker, at det er med rette! For betingelserne hele vejen igennem har betingelserne været fremragende med masser af sol og temperaturer, der var middelhavsregionerne værdige. At der så var sne i påsken betød mindre, for påsken lå - modsat i år - forholdsvis tidligt. I år behøver vi heldigvis ikke døje med sne i påsken og det fantastiske påskevejr får med garanti mere end enkelt vinbonde til at drømme om en sommer som sidste år.
Traditionen tro frigiver Dyrehøj Vingaard på Røsnæs deres nyeste årgang Skærtorsdag og fejrer det på behørig vis med en gourmet middag ledsaget af de nye vine. Det er et tilløbsstykke hvert år og ikke mindre i år, hvor vi vel har været omkring 80 gæster til middagen på vingården.
Selvom sådan en aften naturligt handler om vin, så lad mig lige slå fast, at Café Dyrehøj virkelig havde lagt sig i selen og deres nyfortolkninger af klassiske, danske retter var ganske spektakulære.
I kan jo selv prøve at gætte, hvilke klassikere, der gemmer sig bag hver enkelt ret :-)
Smut forbi Lehmann Larsen om Vin på facebook og se billeder af de forskellige retter dér.
Tilbage til vinene.
Med 2016 in mente var jeg spændt. Rigtig spændt!
I 2016 havde mange nemlig rigtig svært ved at styre sukkerniveauet i Solaris og dermed alkoholniveauet, som ofte blev skyhøjt og aldeles dominerede vinene.
Det er til gengæld lykkedes Zac (Brierley, winemaker) at tæmme Solaris og mine tanker ledes mere hen på en årgang som 2014, som også er i den mere modne ende for dansk vin og en årgang, som for mig netop ikke er så Marlborough Sauvignon Blanc like, som f.eks. 2013 og 2017. Frugen er meget mere tropisk. Zac havde i 2018 også valgt at tilsætte bentonit efter gæringen for derved at kunne lade mosten ligge længere på gærresterne og derved opnå en fyldigere stil.
Farven i glasset til venstre indikerer i sig selv mere moden frugt. Vi har nemlig hér 2018 Solaris og i glasset til højre 2017 Solaris. Jeg kan godt afsløre, at 2018 er fremragende - og jeg var allerede pænt glad for 2017!
På rosésiden holder man fast i at lave Cabernet Cortis (vinen til højre i billedet) - tak, Bettina! For jeg er faktisk mega glad for 2018-udgaven. Man har reduceret kontakten med skallerne til 6 timer mod før 12 og lagt sammen med et tredoblet høstudbytte jf. 2017, hvilket giver en lidt mere "udvandet" udgave, hvilket lige hér IKKE er negativt ment! Man har ladet vinen gennemgå malolaktisk gæring og det færdige resultat er en vin med 4,5 gram syre og 2 gram restsukker. For mig er det helt oplagt et bud på sommerens rosé!
I Reserve-serien er der sket ting og sager! Man har fjernet Johanitter for at bruge druerne til mousserende. Så ked af det, jeg er, så forstår jeg alt for godt beslutningen, for netop mousserende Johanitter har man allerede haft stor succes med og Johanitter besidder alt, hvad danske bobler behøver! 2016 Johanitter Reserve var bare fremragende!
Solaris Reserve har tidligere ligget på slovensk fad, men nu har man opgraderet og er gået fransk på egetræet! 30-ish procent. Og så leger man nu med to gærtyper, hvoraf den ene - nærmest kætterisk - ikke er en Saccharomyces-gær! Men resultatet er dejligt!
Souvignier Gris (druen er faktisk pink-ish!) har fået delvist 8 timers skindkontakt og delvist kun 4 timer, og efter malolaktisk fermentering har man justeret sødmen til ca. 15 gram restsukker per liter. Jeg foretrækker Solaris af de to!
Et af aftenens clous var Souvignier Gris som orange vin! Ganske små mængder (330 flasker), ingen afstilkning og med en tur på fad. Mellem os sagt er det en croud pleasing orange. Jeg så gerne lidt mere teblade og en strammere struktur i vinen, men den smager dejligt.
Det ser ud til, at alle de lige år er de bedst på Røsnæs. Det er dé år (2014, 2016, 2018), hvor man har lavet Solaris Prestige, fordi betingelserne for Botrysis Cinarea har været der. I 2018 har man lavet en udgave med 150 gram restsukker mod de normale ca. 55 gram. 2018-udgaven er fantastisk. Køb den!
Som noget nyt har man også lavet et blend på Solaris og Muscaris - man har jo tidligere lavet en halvsød mousserende på Muscaris. Her rammer man 50 gram restsukker og det lidt mere moderate sukkerniveau klæder Muscaris' florale udtryk.
Har Du ikke stiftet bekendtskab med Dyrehøj Vingaard før, er årgang 2018 det helt rigtige sted at starte og for Jer, som kender deres vine: Se at vend snuden mod Røsnæs og få fingrene i jeres del af den første rigtige danske superårgang!