Piemontes vinøse kluddetæppe
Egentlig et long over due indlæg om en region, som jeg elsker meget højt - og dét endda uden at have besøgt den!
Men Piemonte er så klart på min bucket list!
For mange er Piemonte lig Barolo. Måske også Barbaresco. Og måske bare Nebbiolo. Men hvor mange kærer sig om, hvor meget andet, der foregår i regionen?
Mens jeg skriver dette, nyder jeg et glas af denne:
Fontanafredda er måske nok big scale og kommercielt, men det er også piemontesisk historie og så er det en skøn rosé på de tre store piemontesiske røde sorter, Barbera, Dolcetto og Nebbiolo.
Tilbage til Barolo & Friends og til Børsen i København.
På tværs af alt har jeg fundet en ny konge producent i Piemonte: Amelio Livio! Smagte mig igennem hele line-up'et og de holder rigtig højt niveau og har også sjove ting i sortimentet som Grignolino og Ruché. Gad vide, hvor længe der går, før nogen tager fat i at importere vinene...
På dagen afholdt man to seminarer og det seneste af de to omfattede netop diversiteten i Piemonte.
Mange glemmer, hvor meget spændende, der sker udenfor Langhe eller med mindre kendte sorter end Nebbiolo og Barbera
En tour de force udi for de flest mere ukendt farvand som Arneis, Pelaverga, den kun delvist gærede Birbet (Brachetto) og ikke mindst den alt for oversete Grignolino fra forskellige appellationer.
Ikke mindst Alemat's 2016 Grignolino d'Asti "Emilio" var dejlig.
Tænk en gang over, hvor populær Grignolino, som i hvert fald er kendt siden 1200-tallet, var midt i 1800-tallet. Det kunne lige så godt have været Grignolino, der havde Nebbiolo's ry i dag, hvis man spørger mig. Og jeg er ellers mere end almindeligt glad for Nebbiolo!
Pelaverga deler godt nok vandene, men jeg er fan! Poderi Roset's 2016 Verduno Pelaverga er krydret med roser, sort peber og røde bær er bare skøn!
Og så er jeg glad for, at Scarpa har fået dispensation til at fremstille deres 2013 Barbaresco "Tettineive"! ;-)
Tag nu på udflugt i Piemontes underskov af sorter. Kig også efter Nascetta, Freisa og så for Guds skyld Ruché, hvis Du allerede er fan af Nebbiolo.
Men inden vi kom så vidt, bød dagens første master class på et zoom ind på Barbera d'Asti. Denne lidt undervurderede sort, der f.eks. bevarer syren så flot i varme årgange og kan kombinere syren med en skøn frugtkoncentration...
Barbera har det som drue svært. I 1990 var der 47.121 ha. beplantet med sorten og i 2015 18.431 ha. Men det skyldes ikke druens kvaliteter!
Men i Piemonte er Barbera vigtig! Så vigtig, at det for de fleste producenter er vigtigere at have et godt Barbera år end et godt år for Nebbiolo! Og det er nok ikke mindre vigtigt i Alba end i Asti, da der i Alba findes ca. 4.000 ha med Barbera mod ca. 1.900 ha i Asti.
Og skal man dømme ud fra niveauet i København, så forstår jeg vigtigheden af Barbera, for det smager simpelthen godt!
Kombinationen af høj syre et omtrentligt fravær af tanniner og omtrent de mest "blå" aromaer, der fås, giver en vin, der skriger på mad og ikke mindst det piemontesiske køkken.
Nu glæder jeg mig til at følge den ny Nizza appelation, som synes at være tænkt som en top-appellation, omend EU ikke har godkendt den endnu...
For mig var Amelio Livio 2015 " Lasoleggiata", Bianco Angelo 2014 "Brume Basse" og ikke mindst Scarpa 2011 "La Bogliona" de største oplevelser.
Det klæder Barbera d'Asti ikke at blive sovset ind i barrique. Overlad evt. det til de bredere, mørkere vine fra Alba...
Gør nu Jer selv den tjeneste at udforske Piemonte, for der er så mange spændende oplevelser i vente. Og så er vi ikke en gang nået til Alto Piemonte endnu...