top of page

Savatiano - the next big thing out of Greece?

Hvem ved!

I hvert fald er Savatiano en drue, der slet ikke nyder den anerkendelse, som den fortjener.

Da jeg i sidste uge var i Sofia for at dømme ved Balkans International Wine Competition, deltog jeg i en master class, hvor Konstantinos Lazarakis MW satte fokus på netop Savatiano og tro mig: Det er en spændende drue!

Sidste efterår fik jeg fingrene i en Savatiano smagekasse fra Markou og jeg blev hooked på druen! Så jeg behøver ikke sige, at jeg glædede mig til Lazarakis' præsentation!

Savatiano hører hjemme i Attika, regionen, der ligger omkring Athen og som stadig er den største vinregion i Grækenland trods massive indhug i vinmarkerne til den stigende urbanisering og hvor Athens lufthavn ligger i dag, var tidligere førsteklasses vinmarker. Men stadig den dag i dag er Savatiano den meste beplantede vinsort i Grækenland målt på ha.

Hvorfor er det så, at sorten i hvert frem til 2008 (og vel egentlig også indtil i dag) har været så ugleset?

Det har meget med Retsina at gøre. Mange anser nærmest slet ikke Retsina (Retsina tilsættes harpiks og får derved sin særegne smag) for en vin og der har da også været alt for mange eksempler på, at man maskerer fejl i vinen, men der findes i dag skønne eksempler på Retsina fra f.eks. Tetramythos og Markou.

Hvad folk ikke påskønner nok er, at Savatiano er en fremragende madvin på samme måde som f.eks. Fino Sherry. Smid en masse retter på bordet og kald det tapas, antipasti eller meze. Savatiano vil passe fremragende!

Lazarakis tog os igennem et smukt smagesæt, hvor vi virkelig fik set Savatianos versitalitet.

Siden 2008 har der nærmest være tale om en Savatiano Revolution, efter at Papagiannakos i London lod folk blindsmage sin 1999 Savatiano og folk røg alle mulige andre steder hen. Oh, Savatiano kan lagre og udvikle kompleksitet!!

Alene de to indledende vine fra hhv. Fragou og Kokotou var enormt forskellige. Hvor Fragou har leget med udvalgte vinmarker (meget varme vinmarker og -> 60 år gamle vinmarker) kommer Kokotou fra højt beliggende vinmarker og forskellen på de færdige vine er selvsagt enorm.

Vi dvælede en tid ved de to Kleftes fra en af mine store favoritter, Markou. Vassilis fremstiller Kleftes uden tilsætning af sulfitter og vi fik en længere debat om SO2 i vinen (1 glas appelsinjuice giver nærmest samme mængde SO2 som 3-4 flasker vin!) og om naturvin som begreb. Kan vi overhovedet kalde en så aggressiv form for landbrug for "naturlig"?

I en alkoholforskrækket verden er Savatiano netop så velvalgt med sin lave alkohol. Lazarakis fortalte om folk, der rent faktisk tester vinene med et Force-apparat for at sikre, at alkoholen ikke er højere end X%, før de indgår en handel. For husk, at en vis afvigelse fra den anførte alkoholprocent er tilladt...

Og Savatiano er netop lavalkoholiske vin :-)

Fra Papagiannakos smagte vi både Vientzi 2016 og Old Vines 2017 og begge er fantastiske vine - og Papagiannakos er en must-visit producent, hvis Du er i Athen med et par timer i overskud! Vientzi er en enkeltmarks-vin og Vientzi synes at være et særligt sted for Vassilis, men for mig var Old Vines en endnu flottere vin!

Sidste sæt var tre vine:

En vin fra Kokotou, hvor han lagrer vinen på Akacie-fade. Akacie-træ giver vinen et floralt præg, der rent faktisk passer rigtig fint til Savatiano. Jeg glæder mig til at opleve flere gå i samme retning.

To vine fra den dygtige og yderst sympatiske Stamatis Mylonas, hvis historie er fantastisk. Søn af den bedste slagter i Keratea, men han ville en anden vej og han måtte slås i årevis mod Mylonas Sr., indtil et trofæ i Decanter overbeviste Senior :-)

Selvsagt fremstod 2012 og 2017 ganske forskellige og i det mindste en del af det har med valget af propper at gøre, da der til 2012 er benyttet traditionel kork, mens man til 2017 er overgået til DIAM, hvilket utvivlsomt vil få 2017 til at fremstå friskere med tiden, men 2012 er altså lækker!

Hvem siger, at Savatiano ikke kan lagre!

Hvis jeg ikke allerede var #SavatianoLover, så er jeg det i hvert fald nu!


Featured Review
Kom tilbage igen snart
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Tag Cloud
Ingen tags endnu.
bottom of page