top of page

Når katten er ude... - naturvine skal tages alvorligt

Og jeg mener det!

Der er stadig et hav af fordomme omkring naturvin, såsom at det bare er fejlbehæftet vin, der får en masse ufortjent hype. Tro mig! Sådan er det ikke længere. De tider er slut, hvor man vitterligt kunne sælge hvad som helst i København, hvis det bare kunne rubriceres under naturvinskategorien.

Parallelt med Fri Vin afholdt en gruppe af lidt mindre naturvinsimportører en alternativ naturvinsmesse udendørs i Nansensgade og var rigtig godt besøgt. Heldigt, at vejret i dén grad spillede med :-) Ellers havde det hurtigt kunne blive en tvivlsom fornøjelse...

6 importører og hver én producent giver et fint fokus på de enkelte producenter plus, at man rent faktisk kan nå hele vejen rundt og tilmed tale med de enkelte udstillere.

Når der serveres Economou, så har man bare at være der, hvis man ellers sætter pris på græsk vin - og dét gør jeg! Så naturligvis skulle jeg forbi Oinofilia og smage på de endog meget gode sager:

Det er i sandhed good stuff og man lægger mærke til alderen. Gianni frigiver først vinene, når han mener, at de er klar!

Jeg har før smagt hans Liatiko rosé, men Sitia Liatiko/Mandilaria 2004 (Netop frigivet!) er mindblowing! Kretas Barolo, har jeg hørt. Nej! Kretas Nerello Mascalese! Strukturen har alle tre til fælles, men Sitia 2004 har en lethed, man ikke finder alt for ofte i Barolo - måske fraset nogle La Morra-huse.

Vinhacker præsenterede huset Abazzia San Giorgio fra Pantellaria:

Naturvine fra Pantellaria er helt nyt for mig og da især på Nerello Mascalese! Men deres rosato er altså mega spændende. Kanelnoterne sendte mig til det sydspanske eller nordafrikanske køkken i et forsøg på at udtænke top notch vin/mad match.

In Vino viste, at der produceres glimrende vin lige udenfor Bordeaux med deres Perigord-producent, Lestignac. Og skulle Du have lyttet alt for godt med, da Du så Sideways, så prøv Lestignacs Merlot! Det er absolut uretfærdigt, at Merlot stadig er så ugleset.

Melin Vin havde entreret med Weingut Brand fra Pfalz og hér var jeg ret pjattet med deres Spätburgunder. Tyskland er altså for alvor ved at komme efter det med Bourgognes store, røde drue. Og hvis jeg ikke vidste det, blev jeg mindet om det ved DM dagen efter. Fremragende Centgrafenberg Spätburgunder fra Rudolf Fürst i Franken!

Alberto fra Rufino Osteria præsenterede spændende vine fra La Ginestra i Toscana - spændende at se to så forskellige fortolkninger af Sangiovese som i hhv. de to Chianti, hvoraf jeg er klart størst fan af deres Riserva (men lad den endelig ligge en 5 år endnu!), og så Sangio Panza, som er en Toscana Sangiovese IGT, men vækker minder om en mere traditionel stil indenfor Chianti Classico.

Og hvad med 100% Canaiolo? Og så på magnum! "A first" for mig, men Lea giver bestemt mod på mere. Tænk sig, at de kun laver 200 magnumflasker af den... Mindblowing!

Tilbage til starten. Lad nu være med at lade et potentielt godt glas vin gå din næse forbi, bare fordi der står "naturvin".

Når vinen er god, er alting godt, ikk´;-)


Featured Review
Kom tilbage igen snart
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Tag Cloud
Ingen tags endnu.
bottom of page