Vin med et socialt ansigt - bagom ROVINHUD

Rundt omkring findes der ildsjæle, der formår at sætte deres interesseområde ind i en større kontekst, hvorved de for alvor får gjort en forskel.

Gode eksempler hjemmefra er Grøn Koncert og Stafet For Livet, der begge årligt samler mange penge ind til hhv. Muskelsvindsfonden og Kræftens Bekæmpelse.

Men der findes andre steder i verden, hvor pengene kan gøre en endnu større forskel - som f.eks. i Rumænien, som jeg besøgte i november i forbindelse med ROVINHUD og jeg talte efterfølgende med Zoltán (Zoli) Szép-Szöverdfi om ham selv og hans baggrund (og hans store passion for vin!) og om, hvad hele historien bag ROVINUD og ikke mindst Ceva de Spus, egentlig er:

Zoltán Szép-Szöverdfi har en baggrund som ingeniør og bestod WSET levels 1, 2 og 3 i Budapest på Borkollégium.

"Efter jeg bestod level 3 - vist nok i 2011 - havde jeg et ønske om at dele ud af, hvad jeg havde lært, til mine omgivelser, så jeg begyndte at arrangere smagninger, primært for at hjælpe en familie med et autistisk barn med at betale deres lægeregninger", fortæller han.

Det var en stor succes. Barnet udviklede sig fantastisk og efter et år fandt familien alternativ finansiering og Zoli fortsatte smagningerne for at støtte en anden familie og sådan fortsatte det en fem års tid, hvor Zoli også forestod 1 dags uddannelser i vinsmagning og "venskabskampe" mellem Rumænien og Ungarn, hvor man blindsmagte vine på samme sorter og i samme prisleje fra de to lande.

"Jeg nåede ud til en gruppe på 100 personer, som deltog i én af de events, jeg arrangerede", fortæller Zoli.

Grundlæggeren af #winelover, Luiz Alberto, og Patrick Farrell MW sammen med Zoli. Både Luiz og Patrick gav fantastiske master classes under ROVINHUD 2017. Sådan går viden, passion og venskab hånd i hånd for en meget større sag.

Vinfestivallerne i Rumænien anno 2014 var så beskæmmende fra et kvalitetsmæssigt synspunkt, at Zoli syntes, at han måtte gøre noget, fordi "vores by fortjener bedre end det!"

Det var dér, ROVINHUD blev født. Man spejlede sig i VinCE fra Budapest: Udstillerne blev udvalgt (man var de første i Rumænien til at håndplukke udstillerne og der var producenter, der - fortæller Zoli - ikke troede på, at man fravalgte nogle virkelig store producenter pga. fraværet af kvalitet!

Ligeledes tilstræbte man at højne vidensniveauet hos publikum gennem master classes.

"Men jeg ønskede også at tilføje yderligere en værdi. Så jeg samlede et ganske lille hold frivillige og vi besluttede at fundraise til fordel for Ceva de Spus og pengene skulle gå til en minibus. Det var således, vi fik Jancis Robinson MW til at deltage pro-bono det første år. Det første, vigtige år for ROVINHUD."

De frivillige samt foredragsholderne fra ROVINHUD 2017

Hvad angår Ceva de Spus, så blev Szép-Szöverdfi egentlig engageret i hele handicap-området lidt ved en fejl. Som studerende var han præsident for "Hungarian Youth Organisation of Timisoara", Zoli ér ungarsk, og i hele Transsylvanien er der et stort ungarsk mindretal, da området kun har hørt til Rumænien siden 1918.

"Jeg nød virkelig NGO tilværelsen. Starte projekter op og arbejde for samfundet", fortæller Szép-Szöverdfi. Efter universitetstiden fik han job som software udvikler hos Siemens, men dén karriere stoppede efter 2 år og så kiggede Zoli sig om efter en NGO, hvor han kunne arbejde som project manager og han fandt en, som tilbød services for folk med intellektuelle handicap. "Jeg arbejdede der i næsten 8 år og jeg kom meget tæt på brugerne af vores services og jeg så den store uretfærdighed, de måtte kæmpe imod i deres hverdag.

Ceva de Spus kom til verden i 2010 som en uformel gruppe af unge mennesker med handicap, som mødtes og sørgede for, at deres historier blev kendt. "Som gruppen voksede, fik med tiden et behov for en fuldtids kontaktperson og de tilbød mig jobbet, så siden 2011 har jeg arbejdet med dem og prøvet at forberede dem på og animere dem til at tage kampen".

Desværre findes en organisation som Ceva de Spus kun i Timisoara. Andre organisation har kun medlemmer med fysiske handicap. I Rumænien, fortæller Zoltán Szép-Szöverdfi, behandles folk med intellektuelle handicapsom børn og folk tror, at de ikke kan træffe beslutninger eller lede en organisation. Ceva de Spus er speciel, da dens bestyrelse består 50/50 af folk med hhv. intellektuelle og fysiske handicap for ad den vej at opretholde en balance beslutningstagelsen.

Ceva de Spus arbejder for bedre forhold, for afinstitutionalisering og for at øge bevidstheden i samfundet.

Når talen falder på afinstitutionalisering, så handler det om de statslige institutioner, hvor overvejende folk med intellektuelle handicap placeres. "Disse institutioner er værre end fængsler", beretter Szép-Szöverdfi. "I Rumænien bor 18.000 mennesker på disse institutioner, hvor de bliver udsat for overgreb og er aldeles uden ret til selv at træffe beslutninger om ethvert forhold i deres liv." Hos Ceva de Spus kæmper man for alternativer som offentlige tilbud, hvor 3-4 mennesker bor i et hus med den nødvendige støtte til - langt hen ad vejen - at leve et uafhængigt liv.

Det er jo forhold, som vi her i Danmark kender dem fra måske 60-70 tilbage i tiden, som her beskrives og det synes jo utroligt, at det overhovedet er nødvendigt at kæmpe for så fundamentale rettigheder i EU den dag i dag!

Som Szép-Szöverdfi fortæller, har man på netop dette punkt ikke haft større succes, da der ikke er politisk vilje i Rumænien til at ændre det, men i år tager man tingene i egne hænder og starteren NGO med dét formål.

Ceva de Spus består af ca. 40-42 medlemmer, af hvilke 20-22 er aktive og ved ROVINHUD var 15 medlemmer involverede i receptionsdisken, udstillingslokalet, ved master classes og i køkkenet, hvor de sørgede for at vaske ca. 5000-5300 vinglas! "Helte, hver og en af dem!", som Zoli kærligt omtaler dem. "Tænk dig, at have et handicap og så arbejde 10-12 timer pr. dag. Det er altså hård kost. At sidde i din kørestol så længe, eller at fokusere på din givne opgave så længe er hårdt både fysisk og mentalt."

For mig illustrerer dette præcis, hvad ROVINHUD ér: Ildsjæle, der forenet i en fælles passion - her for vin - fundraiser til et velgørende formål, Ceva de Spus. Eli, længst til venstre, er én af vicepræsidenterne i Ceva de Spus.

Personerne portrætteret øverst i ovenstående foto er alle medlemmer af Ceva de Spus og jeg har selv kunnet konstatere, hvor fremragende et arbejde medlemmerne fra Ceva de Spus udfører. Det hele fungerer! Og som Szép-Szöferdvi fortæller, så er det måske vigtigste udbytte i virkeligheden gæsternes reaktion: "Zoli, dine frivillige med deres handicap har leveret en bedre indsats end ved andre vinfestivaller med betalt arbejdskraft uden handicap." Zoli ser det som det væsentligste for dem. At ændre folks syn på handicap og at bevise, at de aftvinger respekt for, hvad de kan og ikke medynk for deres handicap.

Når talen falder på reaktioner, føler Szép-Szöverdfi, at man har samfundsmæssig opbakning også fra erhvervslivet. Man har et godt samarbejde med medierne. "Af og til offentliggør vi kun ting på vores facebook side og så kontakter de os for detaljer og de skriver om vores aktiviteter. Vi leverer gode historier til dem og de holder øje med os."

Det er markant sværere med myndighederne, for ifølge Szép-Szöverdfi føler man sig ikke trygge ved dem. Ceva de Spus kritiserer mange forhold, fordi de ved, hvordan ting burde løses og myndighederne ville kunne løse meget ved at spørge og lytte. Så i virkeligheden skubber man til dem og kunne man få succeser med de lokale myndigheder, ville det kunne bidrage til at skubbe til de nationale myndigheder for så vidt angår afinstitutionalisering. Zoltán Szép-Szöverdfi: "Regeringen er korrupt og inkompetent og de ønsker ikke at lukke institutionerne og skabe alternative tilbud. Så det er ekstremt svært med dem. Den siddende regering ønsker end ikke at tale med os. Og selvfølgelig modtager vi ingen støtte fra lokale eller nationale myndigheder.

Men man har opnået resultater. Overvejende lokalt, men også nationalt og endda på europæisk plan. Zoltán Szép-Szöverdfi fortæller: "Vi kunne ikke ændre meget i Rumænien, hvad angår afindustrialisering, så vi tog til Bruxelles og sammen med vores krotaiske partnere og Open Society Mental Health Initiative fik vi overtalt EU til at stoppe støtten til disse store insitutioner for så i stedet at give penge til alternative tiltag, som har reel samfundmæssig værdi."

Rumænien har modtaget nogle millioner EUR til disse tiltag, men hos Ceva de Spus er man bekymret for, om disse penge også vil blive brugt uden tanke på de mennesker, som pengene var tiltænkt. Risikoen er, at pengene snarere vil blive brugt i politikernes interesse og tilgodese de, som får kontrakterne. Ceva de Spus ønsker sæde i de kommiteer, der evaluerer og overvåger disse projekter, men deres ønske er ikke blevet efterkommet.

Men det er stort, at der ikke længere vil blive investeret penge i de store faciliteter, men forhåbentligvis i stedet i mennesker. Det er i hvert fald håbet.

På det lokale plan er man lykkedes med at få lettere tilgængelige sporvogne, man arbejder sammen med buschauffører om at forbedre deres attitude og med lokalpolitikere om bødeforlæg til de, der parkere på fortorve eller på handicapparkeringer, man har fået mer blindevenlige lyskryds osv.

Når vi tænker det ind i en dansk kontekst, lyder det jo utroligt, at man overhovedet behøver kæmpe for den slags i 2018 - men der ér virkelig stor forskel på, hvordan lande rundt om i verden er skruet sammen, ja selv i EU.

Zoli fortæller videre, at man samarbejder med arkitekter for at sikre forståelsen for vigtigheden af handicapvenlige offentlige bygninger osv. Og med gode resultater!

"Det er også vigtigt, at lokalsamfundet kender til os", fortsætter han. "Større interaktion med handicappede, ændret attitude overfor handicappede - og det er det vigtigste!"

Medlemmerne i Ceva de Spus arbejder i lokale virksomheder, i offentlige institutioner og i restauranter. Folk finder ud af, at folk med handicap ikke er specielle. De har præcis de samme behov som alle andre. Behov for at blive respekteret, føle sig værdsat, have samme muligheder som folk uden handicap, at elske og blive elsket, føle sig nyttige, have et mål med deres liv, arbejde og tjene penge, få familie, have det sjovt, græde og le. Og de har endda behov for at drikke vin! :-D

Ifølge Zoltán Szép-Szöverdfi påhviler det de handicappede selv at fjerne de hindringer, som er skabt af samfundet.

ROVINHUD Wine Show er et af de værktøjer, som kan eliminere barrierer og bringe mennesker sammen - med eller uden handicap.