Fra Antikkens Vugge
Hvis jeg siger græsk vin, hvad siger Du så?
Chancen for, at Du siger "Retsina" og rynker på næsen, er stor. Desværre!
Græsk vin er så meget mere end Retsina og moderne Retsina er tilmed også så meget bedre end de skræmmeeksempler, mange husker fra for årtier tilbage.
En smagning tilbage i slutningen af februar slog i hvert fald førstnævnte pointe fast, men mit udsagn omkring Retsina må I tage mit ord for - "Men det passer!"
En fællesnævner for de smagte vine er, at det er meget personlige vine. Vine fra små og mellemstore producenter, der alle har en grøn tilgang til fremstilling af vin.
For mig var indgangsvinklen til græsk vin Xinomavro. En pragtfuld drue, der på struktursiden har så meget til fælles med Nebbiolo og faktisk kan Thymiopoulos' Naoussa 2014 minde rigtig meget om Barolo fra La Morra, f.eks. Trediberri 2011.
Er Du mere hvidvinsfan, så er der to veje ind: Malagousia og Assyrtiko.
Malagousia kan, f.eks. i hænderne på Tetramythos, sparke røv på mangen en Gewürztraminer, mens Assyrtiko er meget mere multifacetteret. Vulkanske udgaver fra Santorini er enormt fyrige og ekspressive, mens eksempler fra f.eks. det kølige Amyntaio er meget mere florale i deres udtryk. Og så har vi slet ikke talt fadlagrede udgaver endnu!
To andre meget, meget væsentlige græske hvidvinsdruer er Savatiano og Roditis!
Savatiano er hoveddruen i Retsina, men der laves fremragende udgaver også uden harpiks. Markou er et godt eksempel. Deres Fumé oser af nåletræ, mens deres Kleftes i hhv. 2009 og 2016 vækker mindelser om Sherry - hhv. fino og oloroso. Hele deres portefølje er anbefalelsesværdig!
Roditis er en fantastisk drue, som virkelig kan levere smukke vine - hvide såvel som orange. Tatsis er et godt sted at starte, hvis det skal være orange, men som alle deres vine, er det en vild udgave! Tetramythos laver smukke, hvide udgaver. Især er jeg begejstret for deres Roditis Nature!
Når vi nu lige var forbi orange vine, så laver Sclavos en fremragende vin, Metagitnion, på en sjælden, lokal drue, Vostilidi. Prøv den!
For røde vine, er græsk vin overvejende defineret af Agiorgirtiko - ikke mindst fra Nemea - og Xinomavro, som er det nordlige Grækenlands blå drue.
Og man laver fremragende mousserende vine på Xinomavro. Domaine Karanika i Amyntaio laver vidunderlige bobler! Tænk over det og så er det ikke så chokerende. Til Champagne bruges både Pinot Noir og Meunier - begge blå druer. Men Laurens Hartmann's bobler kan virkelig noget og jeg forstår godt al hypen omkring hans vine!
For mig vækker Agiorgirtiko mindelser om Merlot, og det gør Markou's udgave også.
Tilbage i februar smagte vi Xinomavro i vidt forskellige stilarter - som de også kommer! For Rapsani er vidt forskellig fra Goumenissa, som igen er vidt forskellig fra Naoussa - og hérfra kommer vel landets allerstørste røde vine.
Tatsis' rene Xino fra Goumenissa er en vild, potent og rustik version, mens Thymiopoulos laver en mega elegant Naoussa (Som tidligere nævnt var jeg muligvis havnet i La Morra i Piemonte med denne i en blinder...) og Gilali en kraftfuld udgave, hvor Xinomavro blandes med Krassato og Stavroto. Kraften forenes her med elegance og Gilali kan i dén grad anbefales!
Grækenland er et slaraffenland for desservinsfans! Vi kunne være gået mod Patras eller Samos for flotte vine, men vi havnede på Santorini og hos Hatzidakis.
Hatzikdakis har fremstillet adskillige fremragende dessertvine og vi smagte den meget, meget sjældne Voudomato i årgang 2007.
Ca. 2 ugers tørring, 2 måneders gæring på rustifri stål fulgt af 5 år på fad. 340 gram restsukker(!!) og en produktion på kun 1.000 halvflasker...
Aromaer af skovbær og smørkaramel og i eftersmagen dukker noter af blommer op. Til frugttærter, blåskimmelost og chokoladebaserede desserter.