På studietur til Rumænien - vin i en rigtig god sags tjeneste!

Timisoara, Rumænien.

Hvor mange vinøse klokker ringer ved lyden af navnene? Næppe mange for langt de fleste. Bliv hængende, så vender jeg tilbage til vinen om lidt.

Næ, så husker de fleste af os snarere, at det var i Timisoara, at hele oprøret, der førte til Ceausescus fald, startede i 1989. Vi husker de stærke TV-billeder fra revolutionen og vi husker de voldsomme billeder fra Ceausescus allersidste tid.

Men selvom jeg elsker historie og områder med historie at fortælle, var det nu pga. vinen, at jeg skulle til Timisoara.

Well, det handler nu også om historie. Nutidig historie. Samtidshistorie.

For i Timisoara finder man Zoltán Szöverdfi-Szép og "Zoli" er manden bag Rovinhud, hvis formål naturligvis er at præsentere noget af det allerbedste indenfor rumænsk vin, men det helt store formål er et helt andet.

Nemlig gennem det at støtte Ceva de Spus at arbejde for bedre forhold for folk med handicap. For uden at der skal gå politik i den, så er der i f.eks. Rumænien rigtig meget at forbedre!

Noget af det smukkeste ved Rovinhud og Ceva de Spus er, at det er de handicappede selv, der tager teten og således er det folk med alle mulige handicap, der gennem et kæmpestort arbejde får Rovinhud til at fungere - og det fungerer helt fantastisk. Og de gør det som frivillige for derved at rejse penge til Ceva de Spus.

Timisoaras bykerne er smuk mange centraleuropæiske byer, der har været under indflydelse af det østrig-ungarske kejserdømme, er det. Og heldigvis fandt jeg også til til at lege turist - og har man været i Wien, giver betegnelsen "Little Vienna" god mening.

Rovinhud er et wine show med internationalt snit. Man så det ikke mindst blandt de mange foredragsholder, der alle kom pro bono og holdt master classes om den rumænske druearv, Cabernet Sauvignon fra hele verden og vine med personlighed for nu bare at illustrere alsidigheden. Og de forskellige master classes blev afholdt af særdeles kompetente folk og folk med noget på hjerte! Som f.eks. Patrick Farrell MW og Luiz Alberto, som på billedet nedenfor takkes behørigt af Eli fra Ceva de Spus og Zoltám Szöverdfi-Szép.

Derudover var der et righoldigt udbud af omhyggeligt udvalgte rumænske producenter, som gjorde det muligt at komme godt omkring i landets vinregioner og stifte bekendtskab med internationale sorter i rumænske klæder såvel som landets indfødte sorter (og sorter, som er kendtegnende for Rumænien, selvom deres oprindelse måske er andetsteds).

Noget af det, der slog mig med rumænsk vin anno 2017 er, hvor kontemporært det faktisk er. Jeg havde forestillet mig langt flere overekstraherede og overdrevent fadprægede røde, end jeg så.

Til dels skal vi nok tilskrive det udenlandsk interesse og både Lilliac og Nachbil har således store østrigske interesser i vinerierne og de to huse var også blandt de meget innovative. F.eks. serverede Liliac den første rumænske Icewine, fremstillet i samarbejde med østrigske Kracher og bl.a. indeholdende Neuburger(!), som jeg ellers nærmest troede kun fandtes ved Neusiedler See.

Jeg smagte adskillige nydelige Cabernet Sauvignon og Bordeaux-blends derfra - f.eks. Nachbils 2015 La Capella (Cabernet Sauvignon/Merlot med kun en anelse fransk eg), 2015 Selene Cabernet Sauvignon og 2015 Cuvée Überland (50/50 Cabernet/Merlot blend) begge fra Cramele Recas, Avincis Vinuris 2012 Cabernet Sauvignon Cuvée Andrei og hhv. 2013 og ikke mindst 2012 Cabernet Sauvignon fra Crama Ratesti - ligesom f.eks. Balla Géza laver rigtig spændende Cabernet Franc. Og så laver samme Balla Géza altså fremragende Cadarca. Vi fik f.eks. lov at smage den helt nye og stadig endnu ikke aftappede 2017 og 2016 Stonewine, som stadig ligger på fad. Forskellige som de i dén grad er, så er det to smukke udtryk af Cadarca!

Men rødvinene bliver rigtig spændende, når de vender blikket indad og griber ud efter druer som Feteasca Neagra og Negru de Dragasani. Feteasca Neagra bliver for mig lidt i retning af Syrah med både røde og sorte bær, lidt blomme og hvis fadlagret lakrids, vanille og chokolade. Tanninerne er der, men de bliver aldrig voldsomme. Resultaterne er stadig svingende, men der er et stort potentiale i druen. Jeg var faktisk ret vild med Nachbils ufiltrerede 2015 Feteasca Neagra, hvis lille imperfection får den til at fremstå, som hvis den skulle spille hard to get :-)

Endnu mere unik er Negru de Dragasani, som jeg oplevede i meget forskellige udtryk. Men tanniner og udtalt tæt farve var fællesnævnerne. Hvor Crama Ville Metamorfosis' 2015 bød på nærmest brutale tanniner og peber galore, var Avincis' 2014 meget fin med super animalske noter over mørk frugt og med en flot tanninstruktur.

På hvidvinssiden er Rumænien godt med, når det handler om Sauvignon Blanc! Druen synes i hvert fald ufatteligt populær dernede. Og jeg smagte også flotte vine på druen, f.eks. Crama Aramics Piatra Soarelui, Crama Thesaurus' Single Vineyard og Via Viticolas 2016 Sauvignon Blanc.

Jeg burde nok have forudset, at Sauvignon Blanc kunne være blevet en trend også hér, men hvad jeg ikke havde ventet, var at se Aligoté i Rumænien!

Men ikke desto mindre fremstiller Via Viticola en ganske lille mængde (5.000 flasker), som ligger ganske langt fra de burgundiske udgaver, jeg har stiftet bekendt skab med. Men den smager godt!

Ellers slog to ting mig, når vi taler hvidvine.

Den ene er et stort antal druer, der er aldeles ukendte udenfor Rumænien. Druer som Zghihara de Husi, Grasa de Cotnari og Feteasca Regala er alle rigtig interessante druer, men jeg har brug for at smage flere vine fremstillet på dem.

Den anden er de særdeles usædvanlige blends, stødte på. Blends som Sauvignon Blanc, Chardonnay, Pinot Gris og Riesling eller Sauvignon Blanc, Riesling, Chardonnay og Aligoté.

Men hvad fungerede for mig var Cramele Recas' Solo Quinta blends. Deres 2016 Sole Quinta Rosé bestold af Merlot, Pinot Gris, Cabernet Franc, Novac og Negru de Dragasani og for mig var det en madvenlig rosé med noter af rød bærpotpourri og let vanille.

Og så var der Nachbils Grand Pa! Baras Mic, Baras Mare, Feteasca Regala og Riesling. 4 ugers skindkontakt har givet vinen en semi-orange karakter med rosiner og teblade i aromaspektret. Muligvis den mest spændende, rumænske hvidvin, jeg smagte i Timisoara!

Hvad jeg har set og smagt over weekenden giver mig helt bestemt lyst til at vende tilbage og følge udviklingen, for potentialet er der og viljen er der også. Kobl det sammen med stigende investeringer udefra, så har Du en cocktail, der indikerer, at rumænsk vin sagtens kan få en langt større rolle på vinscenen - også i Danmark!