#ILoveGreekWine - 48 timer i Athen
Selvom jeg naturligvis, som alle andre besøgende i Athen, også gav den i det mindste en smule som turist under mine 48 timer i Grækenlands pulserende, kaotiske, støjende og ikke mindst skønne hovedstad, så kommer dette til at handle om vin. Om græsk vin.
Jeg var taget til Athen for at deltage i 1st #ilovegreekwine #winelover & #lifelover re-union, men som #lifelover skulle jeg være et slemt skarn, om jeg ikke fandt bare lidt tid til at se mig om i civilisationens vugge.
Og inden der går vin i det hele, skal jeg skynde mig at slå fast, at Akropolis er et must see!
Selvom jeg ikke havde tid til nærmere studier af hverken Akropolis eller Akropolis-museet, så er det et totalt fascinerende syn og når man nedenfor højen og kigger op, så føler man sig ydmyg!
#ilovegreekwine er et nyt projekt fra Ted Lelekas, som virkelig ønsker at kaste fornyet fokus på græsk vin og som gør det med stor ildhu!
Det giver en skøn mulighed for at smage et stort udvalg af enormt forskellige vine. Unge eller modne vine. Internationale eller autoktone druer. Hvide, røde, roséer.
Det giver således ingen struktureret læring, men det giver et indblik i, hvad der rører sig og hvad der rører folk på en given scene.
Første opgave var at finde en flaske eller to og heldigvis har Athen masser af vinbarer og jeg havde på forhånd fået anbefalet Heteroclito, som tilmed ligger dejligt bekvemt lige bag ved den livlige shoppinggade, Ermou, der forbinder Syntagma- og Monastiraki-pladserne.
Intime og stemningsfulde Heteroclito har et fint, lille udvalg af vine pr. glas og generelt et meget flot udvalg. Og jeg fandt et par velegnede flasker :-)
Vores re-union fandt sted i endnu en fantastisk vinbar, Cinque, som ligger i det charmerende Psyri-område. I dag virker det også som et gå-i-byen område for de unge grækere.
Evangelie Tseliou var vores charmerende værtinde, som indledningsvis generøst bød mig på en smagsprøve af nedenstående:
Avgoustiatis 2013 fra Mercouri i Ilia, som ligger i det nordvestlige Peloponnese.
Avgoustiatis var helt ukendt for mig og har fået sit navn, da den historisk altid er høstet i august. Helt enkelt. Der produceres nærmest intet af vinen - således kun 1010 flasker i 2013...!!
Strukturen i vinen gjorde det svært for mig at fatte, men druerne høstes faktisk stadig ultimo august.
Mercouri har ry for at være et af de smukkest beliggende vinerier i Grækenland og vinene er - som denne - utroligt elegante!
Udover det imponerende udbud af vin, som aftenen bød på, havde Evangelie sørget for et smukt udvalg af græske delikatesser til os:
Som enhver hangout med #winelover var aftenen på Cinque en sand smeltedigel af mennsker og vin. Et vinøst og socialt kludetæppe, som er så givende og inspirerende at opleve og være en del af.
Lørdag fik jeg mulighed for at deltage på en tur til det smukke Neméa:
Alene køreturen fra Athen var betagende og naturen i Neméa er så smuk!
På vinsiden er der sket meget i Neméa og der er virkelig smidt investeringer efter området, hvor der i dag er adskillige meget store, supermoderne, state of the art vinerier - og så er er der folk som Christos Aïvalis:
Aïvalis er et lille boutique-winery i Neméa, hvor man alt i alt kun fremstiller 50.000 flasker årligt, hvoraf ca. 70% eksporteret. Det er i øvrigt ikke unormalt for landets førende producenter at opleve enorm efterspørgsel fra udlandet.
I Neméa spiller Agiorgitiko hovedrollen - det er den eneste tilladte sort i Neméas OPAP vine - og det gør druen også hos Aívalis
Og vinene - se nedenfor - var dejlige:
I Neméa produceres Agiorgitiko i tre forskellige højder på skråningerne og de bedste kommer fra den midterste del, hvor druen (og således Neméa) besidder masser af røde frugter garneret med søde krydderier, en god portion tanniner og en ikke voldsomt udtalt syre. Problemet med vinene fra den nederste del af skråningerne er netop, at de kommer til at mangle syren og således kan virke næsten slaskede og mangle fasthed.
Når Neméa er lavet godt, som hos f.eks. Aïvalis, så er det altså rigtig godt!
Lørdag aften returnerede jeg til Heteroclito for at prøve en vin, jeg så på glaskortet om fredagen. Græsk Sangiovese fra Thrakien i det allernordligste Grækenland:
Melina Tassou har fremstillet en smuk, moden Sangiovese med modne moreller, sorte kirseær, krydderier og et hint af tobak. Man fornemmer den nænsomme fadlagring. Fine, præsente tanniner og en frisk syre, der bringer friskhed også til eftersmagen.
Det er næsten umuligt at besøge Grækenland og ikke støde på allestedsnærværende Kir-Yanni. I Athens lufthavn havde huset sågar sin egen vinbar - og naturligvis skulle weekenden afsluttes med et glas Xinomavro og hvorfor ikke et glas Ramnista :-)
Som de fleste Xinomavro - og ikke mindst fra Naoussa - har den et stort lagringspotentiale. Jeg tænker 15+ år.
Konstantinos Lazarakis MW siger det sådan: "If Naoussa is Barolo, then this is an single-wineyard wine from Gaja."
Der er alt for meget at opleve i Athen til kun at bruge en weekend dernede. Hvad enten det handler om vin, kultur eller historie.
Men nu fik jeg løftet en flig af tæppet. Så må en større del af tæppe blive løftet næste gang.
Yamas!