Min græske sommer
Sommeren 2016 har haft et helt særligt tema for mig: Grækenland!
Nej, nej. Ferien er ikke gået til Grækenland. Faktisk har jeg ikke været udenfor Danmark hele sommeren.
Men jeg har til gengæld udforsket græsk vin og årsagen hertil skal vi tilbage til begyndelsen af april, hvor jeg krydsede veje med Maria fra Oinofilia, for at finde. For hvis nogen i Danmark kender græsk vin...!
Min sommer har gået med Discovery of the Greek Couisine, Wine & Mezes og med at smage mig igennem en bred palet af vine fra Grækenland. Nærmest fra nord til syd og fra øst til vest. "Var det så det værd?", kan jeg høre skeptikere spørge. Ja!
Grækenland har meget at byde på, men for pokker! Med den lange historie, så tror da jeg... Og det går langt udover Retsina - omend f.eks. Tetramythos' version ligger milevidt fra de mere end tarvelige udgaver, de fleste desværre støder på.
Assyrtiko er fantastisk! Om det så er de udtalt vulkansk mineralske udgaver fra f.eks. Hatzidakis på Santorini (Hans 2014 er fantastisk!) eller udgaver fra længere nordpå, hvor det hele bliver mere blomstret og tropisk, så er det en fantastisk drue!
Og nu vi er ved de hvide, så var Mylonas' Savatiano en åbenbaring for mig. Så intenst fyrretræ- og harpiksduftende, men sådan dufter hele Markopoulos området åbenbart. Sikke en duft at stige ud af flyet i Athen til :-)
Fra Kreta fald jeg nærmest bagover, da jeg smagte Economou's Liatiko-baserede rosé.
Det er simpelthen fremragende, hvad de har gjort dér! Milevidt fra de halvtørre til halvsøde og i øvrigt mere eller mindre kønsløse roséer, man ser så mange steder fra. Her bliver man udfordret og tag udfordringen op, for det smager fantastisk!
Et mere eller mindre gennemgående tema har været naturvine, for en stor del af de vine, jeg har nydt henover sommeren, har været naturvine.
Jeg kan kun råde Jer til at ryste jeres fordomme omkring naturvine af Jer og se at komme i gang med at smage. For vist findes der overalt i vinens verden nærmest udrikkelige udgaver, hvor det hele går op i ustabile vine, som dufter af prut, men der er godt nok også meget rigtig god vin at finde.
Fra Jura, fra Brda, fra Collio. Og fra Grækenland!
F.eks. fra Goumenissa-producenten Tatsis, hvis besøg tidligere på sommeren jeg allerede har delt med Jer. Hans orange-vin på Roditis fremragende! Og hans Xinomavro's ligeledes.
Er Du til f.eks. Nebbiolo, så prøv Xinomavro. Men forvent udtalte noter af soltørrede tomater i næsen.
Kuriøst er det i øvrigt, at det er så naturligt at vinificere Xinomavro som både rød, hvid og rosé og tilmed som mousserende. Vi ser det med Pinot Noir, f.eks., i Champagne, men ellers er det snarere undtagelsen. Men i Grækenland er Blanc des Noirs ganske normalt og der kommer fremragende vin ud af det.
Tatsis' Angel's Heart er f.eks. glimrende Karanika's Brut Cuvée Speciale fremragende. Jeg tog mig selv i at tænke, at dén her kan godt matche indtil flere glimrende champagner...
Begge er i øvrigt fremstillet på Xinomavro.
Thymiopoulos fra Naoussa har bedre end de fleste mestret at tæmme Xinomavro og hans rosé er bedårende og såvel Young Vines som Gi & Uranos er flotte eksempler på, hvad Xinomavro kan præstere!
Konklusionen baseret på denne sommers oplevelser er, at Grækenland er for real! Der er en enorm variation og et kæmpe potentiale og jeg véd, at jeg er ikke færdig med at udforske landet!