Morellino di Scansano - ikke bare endnu en toskaner!
Toscana er naturligvis rigtig godt kendt herhjemme og indarbejdet i vores bevidsthed.
Det samme kan siges om underområder som Chianti (Classico) og Brunello di Montalcino, men hvad med Morellino di Scansano?
Not so much!
Mine egne erfaringer har været begrænset til en smagning for endog adskillige år siden med vine fra Erik Banti, men i aftes var chancen der for en smagning med en - viste det sig - absolut glimrende repræsentant for appellationen: Terenzi.
Lige for at få geografien på plads, så er vi den toscanske kyst (Italiens vestkyst) syd for Bolgheri - altså i den allersydligste del af Toscana.
Terenzi, repræsenteret ved Federico Terenzi, er en ganske ung producent, hvis fokus så udtalt er på Sangiovese. Det viser sig ved, at deres Morellino di Scansano er 100% Sangiovese, hvor der faktisk gives mulighed for at tilsætte op til 15% andre sorter.
Morellino di Scansano er jo en rødvinsappellation, men Federico havde også taget en nydelig Vermentino, 2014 "Balbino", med. For selvfølgelig producerer man også en hvid :-). Absolut en glimrende Vermentino, og jeg glæder mig allerede til at smage 2015.
Således det røde program, omend ikke i korrekt rækkefølge.
Deres entry-level vin, Morellino di Montalcino, smagte vi i 2012 og det var nærmest som ren kirsebærsaft. Egentlig meget lig mit indre billede af Scansano. Fremragende til pastaretter eller til charcuteri, som dét aftenens vært bød på:
Pvrosangve (Purosangue) 2011 er straks anderledes mørkere og dybere. Både visuelt og i duft og smag. Fyldig med modne, næsten sorte, kirsebær, krydderier som nelliker og kanel, kaffe og lidt af det hér våd 50-øre, som jeg ellers forbinder med Brunello.
Husets stolthed er - eller bør i hvert fald være - Madrechiesa Morellino di Scansano Riserva, som vi smagte i både 2011 og 2012.
Madrechiesa er en mark, så vi snakker enkeltmark nu.
Måske man skal kigge mere til Chianti Classico end til Scansano efter referencer hér!
2012 (92 points - RP) er masser af kiresbær og noter af nelliker fra fadet og med en fin mineralitet. Tanninerne gør sig først gældende sent, men de ér der. Make no mistake! Men de er fine. Ikke noget grønt her! Egentlig synes jeg, at vinen er forbavsende kølig i sit udtryk for den varme 2012-årgang.
2011 er mere elegant og endnu finere i sin struktur. Frugten virker endnu mere moden (sødmefuld). 2012 er nok den letteste at drikke nu, men om 10 år er jeg sikker på, at jeg napper 2011 any day!
Madrechiesa får i øvrigt mere eller mindre fast tre glas i Gambero Rosso.
Francesca Romana 2010 er husets "Super Tuscan". 50% Sangiovese, 30% Merlot og 20% Cabernet Sauvignon. Et blend, der ændres. Forvent Petit Verdot i vinen i fremtidige årgange.
Så meget brombær, vanille og tobak. Ren Parker-pleasing. Nuvel, han gav den også 93 points. Tanninerne har godt fat hér. 6 år gammel er vinen kun i sin vår.
Vi sluttede med et brag med deres Passito, som der kun fremstilles 500 flasker af i den årgang (2012), som vi smagte.
Italiensk Petit Manseng ser man ikke ofte!
Måske burde man, for det hér er vildt godt! Tørrede sesamfrø, supermoden mango og ananas, abrikos og honning. Midt i sødmen er der masser af syre og en herlig, krydret eftersmag.
Terenzi er helt sikkert en producent, man bør notere sig, for det er så ung en producent, at de kun bliver endnu bedre med tiden.