Vinsmagning med Dyrehøj - hvordan dansk vin modtages
Efter mit besøg på Dyrehøj Vingaard på Røsnæs i august så jeg med det samme meget frem til at deltage i en smagning med min lokale vinklub.
Dels så jeg frem til at smage vinene igen og til at høre meget mere om Dyrehøj, for uanset hvor meget man prøver at forberede sig til et besøg, så er min egen erfaring, at man ofte ender med ikke at få stillet alle de spørgsmål, man kunne tænke sig.
Og så var jeg spændt på, hvordan Tom og Betinas vine bliver modtaget i større sammenhænge. Sagt med det samme blev vinene modtaget rigtig fint med den sædvanlige og naturlige uenighed om, hvad der bekom den enkelte smager bedst - og sådan skal det være :-)
Selve smagningen var sat lidt kuriøst op, når man så på smageprogrammet, idet vi skulle starte med at smage RÖS Gin, som netop var kåret til årets lokale fødevare i Midt- og Vestsjælland. Men når man så forretten, forstod man hvorfor. Man vil nemlig gerne vise, at RÖS Gin snildt kan tænkes ind i sammenhænge, hvor man normalt ville tænke kryddersnaps og til den serverede sild fungerede ginen rigtig, rigtig flot. Dejligt fed, olieret struktur med noter af enbær, æble, anis og kommen.
Tilstedeværelsen af æble i aromaspektret må skyldes brugen af æblealkohol, tænker jeg. Man har eget destilleri på Dyrehøj og udover druealkohol fremstiller man frugtalkohol - bl.a. æble- og kirsebær- og således får man ekstra anvendelse af de 21.000(!) æbletræer, man høster frugt fra. Ekstra skal forstås som "udover de Edelbrand og likører, vi vender tilbage til senere".
Denne gang kommenterer jeg ikke voldsomt på vinene, da jeg har rundet flertallet tidligere, men lægger i stedet fokus mere på historierne, som Betina havde med og på produktionen. Men, alligevel et par ord:
RÖS Muscaris er en mousserende i en halvtør udgave, som egentlig passede fint til asparges og rejer. Vinen er fremstillet med så meget skelen til Champagne, som man næsten kan heroppe. Dog ligger Muscaris kun 9 måneder på gæren. Så meget som jeg ikke er tilhænger af Gewürztraminer og Muscat, så bliver jeg nok aldrig stor fan af de her parfumerede, drueduftende vine, men på aftenen var den temmelig populær.
RÖS Cabernet Cortis 2013 er altså en rigtig interessant rosé, som jeg personligt selv foretrak til både asparges og rejer samt til den laks, den var tiltænkt at ledsage. Masser af asparges i næsen med grønne jordbær og ribs og syrnede noter. En rosé-stil, som jeg sagtens kan se anvendelse for i et køkken baseret på masser af krydderuter og fine grøntsager.
RÖS Cabernet Cantor 2012 er kun anden årgang af en rødvin, som Dyrehøj primært fremstiller for at vise, "at vi ikke skal lave rødvin herhjemme", som Betina sagde med et glimt i øjnene. Og med det in mente forstår man Betina og Toms forbavselse, da samme vin i årgang 2011 vandt Bedste Vin ved Dansk Vinskue.
Super let med bare 11%, men man får oplevelsen af mere. Der er masser af grønne, urtede noter som grøn peber, som blander sig med solbær, lidt blomme og undermodne kirsebær. Med en anelse temperatur kommer en smule chokolade ind over. Syredrevet mere end tannisk tænker jeg Cabernet Cantor anvendt på samme måde som f.eks. lette udgaver af Barbera.
Så højt mod nord er manglen på soltimer vores potentielt allerstørste fjende. Derfor forstår man, hvorfor arbejdet med løvvæggene fylder så meget, som det gør. Det vil sige, det gør det også i f.eks. Italien eller Mendoza - men af andre årsager.
Man er i Danmark simpelthen nødt til at indfange hver eneste solstråle for at druerne skal modnes optimalt og løvvæggene på Dyrehøj går op til 210 cm. Man beskærer først efter den hårde frostperiode stokkene til 70 cm, som er plantet med en meters mellemrum. På er stok tillader man 10 skud.
Hvor meget arbejdet med løvvæggen betyder, betonede Marco fra Tenuta Ulisse tydeligt i onsdags. Her er man gået over til - eller tilbage til? - at benytte pergolaer for at mindske "afbrændingen" af druerne i det stadigt varmere midtitalienske klima!
På Røsnæs har man det priviliegie, at man pga. de højere temperaturer - vandet både mod nord og syd har sådan en tempererende effekt på klimaet på Røsnæs - ikke rigtigt problemer med svampe, ligesom man ikke har det med fulgle og hvepse. Men man har med råvildt :-)
Til smagningen havde Betina ikke medtaget Solaris Prestige 2014, som man har høstet så megen ros for, men hér nyder man godt af, at år som 2014 giver gode betingelser for ædelråd i "gryden" og oplæringen af nye plukkere, som jo skal lære at se hhv. smage forskel på råd og ædel råd. Uanset, så ser jeg frem til at få smagt Prestige 2014, for jeg har lidt et soft spot for de hér ædelrådsangrebne vine :-)
Hvad bliver 2015 for et år?
Ultimo september mente man at være 2-3 uger bagud, hvilket betyder, at de sene sorter forventeligvis høstes p.t. og frem imod sneens komme. Kors, det er sent!
Men vi må vente til en gang næste år med at se, om dén moderate optimisme, jeg sporede hos Betina kan smages i de færdige vine.