Der findes varme årgange - og der findes varme...
Ikke sjældent hører man begrebet en kølig årgang, en våd årgang eller en varm. Og så er intet da lettere end at sætte lighedstegn med tidligere tilsvarende. Som at sammenligne 2009 i Barolo med 2003 eller 2000.
Men overskrifterne dækker som med så mange andre historier over en masse detaljer, som skal med for at give en bare tilnærmelsesvis dækkende beskrivelse.
Jeg sad til morgen og funderede over årgang 2015 og faldt over en artikel, som fik mig til at tænke mere over tingenes sammenhæng.
Tag Oregon i USA som eksempel:
Rapporter fra den amerikanske vestkyst beretter, at man antager, at 2015 potentielt kunne være den bedste årgang ever.
Men hvad adskiller den varme årgang 2015 fra den ligeledes varme 2014? Burde vinene ikke være meget ens?
I 2014 høstede man under høje temperaturer og under en høj, blå himmel og egentlig mindede om årgange som 2003 og 2006, mens 2015 med den sene august regn oven på en varm sommer revitaliserede de druerne før høsten og da september var den køligste længe set, kunne avlerne høste, når som helst de anså for optimalt. Jeg ville (uden at gå i detaljer med det efterfølgende arbejde i kældrene) forvente at 14'erne var særdeles fyldige med modne frugtnoter og høje alkoholniveauer, mens jeg ville forvente væsentligt mere balancerede og raffinerede 15'ere.
Først når årgangene rammer markedet, får vi svaret, om mine antagelser holder.
Når man i Oregon tør gå så langt som til at sammenligne med en legendarisk årgang som Côte d'Or 1959, så er der tegn i sol og måne på, at noget er gået endog rigtig godt :-)
Det samme billede med store gør sig gældende med våde årgange og hér kan vi passende bruge 2011 og 2013 som eksempler fra Oregon.
2011 var både kold og våd og kun de allerbedste producenter lavede vine, hvor tanninerne ikke var barske.
2013 var derimod våd ovenpå en varm sommer, hvilket tilllod dygtige producenter at fremstille vine med lav alkohol (12,5-13%), men som stadig har modne aromaer, hvis man var omhyggelig dels i marken og dels i sorteringen.
13'erne, som dominerer markederne lige nu, er faktisk charmerende men de må forventes at have et relativt kort vindue.
Men "charmerende" er vel ikke et superlativ at hæfte på 2011'erne...
Erstat Oregon med f.eks. Barolo, som jeg nævnte indledningsvis, eller Brunello og man kan finde tilsvarende forskelle årgangene imellem. Vil man finde ind til sandheden om en årgang, så gøres det ikke ved bare at hæfte "varm", "kold" eller "våd" på den.
Nu venter jeg bare spændt på, hvad dette annus horribilus for dansk vinproduktion ender med, for mens nordjyske producenter tidligt annoncerede, at de "næppe ville producere vin overhovedet", så er meldingerne fra. f.eks. Røsnæs og Bornholm anderledes optimistiske, eller skulle jeg sige håbefulde. Vi får se.