Om vind og vejr - bogstavelig talt
Jeg sad tilbage i slutningen af juni og formelig skuttede mig midt i den danske "sommer", og samtidig fløj mine tanker tilbage til den lange, skønne sommer, vi oplevede i 2014. Sikken kontrast det var til i år...
Mine tanker gik mindre til sommeren som så og mere til de danske vinbønder som f.eks. Tom på Dyrehøjgaard på Røsnæs (Hvor har jeg dog brugt mange, skønne timer på Røsnæs!), for jeg sad og gruede lidt for årgang 2015 på deres vegne og netop dérfor kom jeg til at tænke på 2014. Som den skærende kontrast.
Mine tanker gik til den utrolige årgangsvariation, som vinproducenter i ikke mindst meget kølige områder må leve med. Kæmpe med.
Men det fik mig også til at tænke på årgangsvariation i et hele. Og på klassiske vine kontra moderne vine i f.eks. Bordeaux. For hvad er en klassisk årgang? Er det for Bordeaux's vedkommende 1961, 1982 eller måske 2010? Eller er det måske det hav af mere ligegyldige årgange som vi f.eks. så dem 1991-93 og igen 2011-13. Og her taler vi klassisk venstrebred, for 2012 er et aldeles glimrende år i St. Emilion og ikke mindst i Pomerol.
Er vi derhenne, hvor klassisk snarere skal forstås som "gammeldags"? Det håber jeg vitterlig ikke, for kan sagtens nyde aldeles glimrende Bordeaux fra årgange som 2004 og 2008, som anmelderne stod i kø for IKKE at rose, men som tiden egentlig har ydet væsentlig større retfærdighed end kritikerne, mens jeg venter på, at større, mere anmelderroste årgange som f.eks. netop 2010 skal modnes.
Vi kommer ikke uden om årgangsvariation, når vi har med naturens luner at gøre. Om vi så taler Puglia eller Chile, så oplever vi variation - og det vel nærmest kun i stigende grad, for handler det ikke om variation i soltimer og temperaturer, så kommer ekstrem nedbør eller ekstrem tørke bare til at definere stadigt flere årgange.
Og det får mig så til at tænke over, hvorvidt vi i virkeligheden er gået for vidt i vores hyldest af årgangsvariation som begreb. Som det nye sort, det nærmest er blevet. For hvad er vel større årgangsvariation end f.eks. 2002 og 2003, hvor 2002 over en bred kam regnede væk og 2003 var noget nær det varmeste år ever. Helt ekstremt forskellige vine og var 2003'erne stedvis charmerende i deres ungdom, så er vinene objektivt ikke noget at råbe hurra for fra hverken 2002 eller 2003.
Så vidt mine tanker, for jeg skal da love for, at tingene blev vendt på hovedet henover den kommende weekend! Pludselig blev vores klima jo blevet mediterrant i stedet.
Jeg sad i morges i bilen på vej til arbejde og hørte om, at 2015 ligner det varmeste år nogensinde på verdensplan - vender lidt tilbage til det senere - og samtidig hørte jeg, at man i Billund 23. juni havde så lidt som 2 grader(!!)
Det er jo klimaudviklingen i en nøddeskal, at alting bliver mere udforudsigeligt og mere ekstremt. Jo, tak skal Du have!
I udgangspunktet ér jeg jo i dén grad fortaler for årgangsvariation. For at lade Moder Jord udtrykke sig gennem vind og vejr. Det giver sig til udtryk i vinene og vinene skal for mig fortælle historier. Om, hvor de kommer fra og om hvornår de er fra. Om jorden under stokkene, om knaphed på vand det ene år og om knaphed på sol det næste. For sådan ér verden omkring os. Vinproducenternes opgave er ikke at lave identiske vine fra år til år, ej heller at hælde marmelade på flasker det ene år og grøn, benet væske uden frugt i det næste. Deres opgave er at fremstille vine, der videregiver de historier, som det enkelte år har at byde på - og som giver os andre glæde ved at nyde vinen.
Og nu er jeg rigtig, rigtig spændt på at se, hvordan dette kolde, kolde, danske forår og forsommer fulgt af den aktuelle hedebølge kommer til udtryk i årgangen, når den til sin tid kommer på flaske.
Kigger vi omkring os, har man både i Bordeaux, i Champagne og i England dagstemperaturer langt over det sædvanlige - i England er det nærmest historisk høje temperaturer, man har set - og en del spekulerer i, om 2015 skulle blive en ny 2003... (Dér kom det...) Vi må vente og se!
I mens tænker jeg lidt over, om det særdeles kølige forår har forvoldt uoprettelig skade på årets danske høst, eller om en varm, tør sensommer kan fremtrylle en "wonder vintage" i formodentlig begrænset mængde...
Mens vi venter på naturens dom, vil jeg forsøde tiden med rigelige mængder af både kølig rosé og sprøde hvide vine, som klæder både sommeren og sommerens tryllerier i køkkenet :-)