top of page

Champagne og Bourgogne på UNESCO's verdenkulturavliste

Hvis noget fortæller os om vores kulturarv er det vel kirken.

Vi kan både inkludere de forskellige religioner til begrebet "kirken", eller vi kan tage kirken som instans. Som hoved rolleindehaver i menneskets historie.

Og det er i den sidste egenskab, at kirken har været vigtig, hvis vi ser på Champagne og Bourgogne, der netop er blevet optaget på UNESCO's liste og bevaringsværdige kulturelle lokaliteter. En liste, hvor de gør Douro-dalen, Saint Emilion og Tokaj selskab. Smukt selskab!

For hvor har kirken, eller snarere de forskellige munkeordener og klostre, dog haft stor betydning for at udvikle dyrkning af vindruer og fremstilling af vin til det niveau, vi kender idag.

Op gennem tiden har kirken jo været god til at sikre sig de bedste jorder og dyrke dem - og ikke sjældent bedre, end nogen storbonde kunne det.

Jeg kan godt gyse lidt ved tanken om, hvad mange af verdens store vinmarker dog kunne være blevet brugt til i dag, var det ikke for datidens munke.

Vender vi hovedet til Bourgogne, var det munkene, der begyndte arbejdet med at klassificere de forskellige vinmarker og således få fastlagt de bedste i en - for os i dag - naturlig erkendelse af, at nogle marker giver altså bare bedre vine end andre.

Jeg nærer den allerstørste tiltro til, at franskmændene skal vide at vogte over de nu tre franske regioner på UNESCO's liste og de kan jo bare skele til Tyskland for at se, at optagelsen ikke er uomstødelig: En motorvejsbro har gjort, at Elben-dalen ikke længere er på listen - og det samme er tilfældet i Oman, hvor man reducerede arealet i et område til bevaring af Onyx-hjorten og så røg man af listen.

Jeg forventer på ingen måde vinøse revolutioner af nogen art i hverken Bourgogne eller Champagne. Opbruddet er jo i gang blandt Champagne-elskere, hvor de ofte ganske personlige "bonde-champagner" jo får højrere og højere status sammenlignet med de store huses mere standardiserede produkter.

Men ingen tvivl om, at begge områder vil se en endnu større tilgang af turister i de kommende år. Som de tørstende drager mod vandhullerne og de troende i svundne tider gik deres pilgrimsvandringer til f.eks. Santiago de Compostela.

Men stort tillykke med optagelsen til Bourgogne og Champagne! Til Frankrig!

... og til alle vi andre vintosser :-)


Featured Review
Kom tilbage igen snart
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Tag Cloud
Ingen tags endnu.
bottom of page