Om blindsmagning - og ikke mindst DM
Jeg elsker blindsmagning. Så er det sagt!
Hvordan kan man andet end elske at blive bekræftet i, at Du sidder med f.eks. en stor Barolo eller en liflig, ung Mosel Riesling i glasset? Og gætter det... Eller når man tilmed rammer en vin 100% spot on? Det booster altså bare din selvtillid!
For alle os, der bare nyder at drikke et godt glas vin, er det jo bare leg. Men det er da en stor fornøjelse at have håneretten over konen, manden, vennerne, kollegerne osv. og i hvert fald er der basis for et godt grin, når vi prøver at skyde os ind på, hvad der mon gemmer sig i glasset.
For andre igen er det anderledes alvorligt. For alle de, der lever af at skrive om vin, producere vin. Smage på vine. For dem er det naturligvis vitalt at kunne vurdere en vin korrekt uden at vide, hvad der er i glasset. Især for alle de vinkritikere, hvis vurdering (rating), så mange forbrugere tillægger så stor værdi i fraværet af tro på egne evner. Og lad mig i denne sammenhæng lige endnu en gang lufte en af mine kæpheste: En given skribent eller kritikers holdning er ikke lig med facit!
Vi kan skrive stolpe op og stolpe ned om objektivitet, men end of the day så sker vurdering af vin altså med en eller anden grad af subjektivitet.
Lad være med at snyde Jer selv for den oplevelse, det er, at prøve at ramme. Det kræver øvelse. Selvfølgelig gør det da det. Men det er altså enormt underholdende.
Der er naturligvis en masse kriterier at støtte sig til i vurderingen af vinen. Farven på vinen (både kernen og kanterne fortæller sit), duftnuancerne (både om druesort og om alder) og ligeledes oplevelsen i munden (syre, tanniner og smagsnuancer). Og det handler dybest set om associationer. Om genkendelse. Det lyder enkelt, ikke? Det er det ikke, men det er interessant.
Så interessant, at man holder konkurrencer. Lokalt og regionalt. Nationalt og internationalt.
Som ni f.eks. DM i Blindsmagning, som i år fandt sted for anden gang. Og som jeg hader mig selv for at være gået glip af!
For det er netop alt dét, som jeg har slået på tromme for ovenfor: Hyggeligt, spændende, udfordrende, frustrerende og ikke mindst mega skæg!
En eftermiddag i selskab med andre vininteresserede i et fælles forsøg på at smage sig frem til, hvad pokker, der dog gemmer sig i de 12 glas, man i løbet af et par timer får lov at smage sig igennem, før 3 hold har kvalificeret sig til finalen.
Og man kommer vidt omkring til sådan et DM. Se bare, hvad deltagerne skulle igennem:
NV Champagne Pierre Peters Cuvée de Reserve Blanc de Blanc
2012 Bründlmayer Kamptal Grüner Veltliner Lamm
2008 Zind-Humbrecht Alsace Pinot Gris Clos Windsbuhl
2011 Flowers Sonoma Coast Pinot Noir Seaview Ridge
1998 Mastroberardino Taurasi Riserva Radici
2010 Mas Martinet Priorat Clos Martinet
2012 Tolpuddle Tasmanien Chardonnay
2006 Château Larrivet Haut-Brion Pessac-Léognan Blanc
2012 Elio Grasso Barbera d’Alba Vigna Martina
1995 Château Calon-Segur Saint-Estephe (mg)
2012 Errazuriz Aconcagua Valley Cabernet Sauvignon Don Maximiano
2001 d'Oliveira Madeira Bual Colheita hvorefter de tre finalehold skulle forsøge at gætte følgende:
2013 van Volxem Mosel Riesling Alte Reben
2001 Rocca di Montegrossi Chianti Classico Vigneto San Marcellino
2012 Turley Howell Moutain Zinfandel Rattlesnake Ridge
Sammenligner jeg med smagelisten fra sidste år, ærgrer jeg mig endnu mere over mit fravær! Ikke mindst, fordi der på listen er mere end et par vine, jeg bare godt gad give de 10 minutters opmærksomhed, som der er til hver vin :-)
For 10 minutter pr. vin inkl. opskænkning er, hvad der gives og det er ikke meget. Tro mig.
Stor tillykke skal lyde herfra til Niels Lillelund, Anders Halskov Jensen og Henrik Steen Andersen med sejren!
Jeg ser allerede frem til maj 2016 og til at se, om/hvor meget jeg måtte have forbedret mine evner udi blindsmagningens svære kunst siden 2014.