top of page

Nardini - når Italien bliver mere end vin og Grappa

Grappa klinger forbløffende uens i folks ører. Også i sommelier kredse.

Har Du rejst nok som skibums i de italienske alper, er det nemt at have fået for meget trist Grappa.

Når Grappa er godt, kan det være rigtig godt - som med whisky, cognac og gin. Og Nardini laver altså rigtig god Grappa. Det fik jeg bl.a. slået fast, da den danske importør, Cin Cin, var et smut forbi Næstved sidste onsdag.

Det interessante var, at det egentlig slet ikke skulle handle om Grappa, for Nardini er netop meget andet end "bare" Grappa:

F.eks. laver man hele tre bitter, hvoraf vi smagte Mezzoemezzo, som vel bedst kan sammenlignes med Campari, og il Rosso.

Rent mindede il Rosso mig om Gammel Dansk i en renere udgave i duften og Fernet Branca i eftersmagen. Det er oplagt at servere den som Campari Soda, men jeg synes, den bliver mere interessant i en appelsin/rørsukker coating.

Bullet proof vinder blandt pigerne, når solen står højt til sommer ;-)

Tagliatella dufter af kirsebær og krydderier og så kommer jeg til at tænke mandler. Tror nu nok, det er et tankemæssigt fatamorgana, men kirsebærene kommer i en form, der ubevidst fik mig til at tænke ris ala mande...

Dén fungerer med en god Ginger Beer. Vi fik den serveret med Fever-Tree og det spiller max! Intens ingefær i eftersmagen klæder Tagliatella. Virkelig en dejlig drink!

Acqua di Cedro er Nardinis svar på Limoncello, men ikke min kop the. Svagt citronduftende og ganske sødmefuld, omend Limoncello kan være ganske meget sødere endnu. Det dur ikke for mig. Heller ikke som drink.

Så er Ginepro del Grappa meget mere min ting!

Den skulle nok fuppe en eller anden i en blinder af gin, hvis det ikke var for teksturen, der er så meget fyldigere end gin.

Som GT skal der i hvert fald mindre tonic end 50% i, synes jeg, men med yderligere tonic og tilsat agurk fungerer det! Det virker helt fantastisk. Man skylder nok at sende en venlig tanke til Hendrick's :-)

... og så sluttede vi aftenen af med deres Grappa 40 Riserva, som var blød og lækker. Nærmest kælen. Hvordan nogle mennesker ikke kan synes om sådan en grappa, er mig komplet og aldeles uforståeligt :-)


Featured Review
Kom tilbage igen snart
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Tag Cloud
Ingen tags endnu.
bottom of page