Masser af Drama - og andre dramatiske vine
Når man bevæger sig rundt på vinmesser med blot enkelte prædefinerede holdepunkter, bliver det lidt som at lette blot en smule på låget af hver af de hér bøtter med store oplevelser, som et hvert af de deltagende lande og regioner er.
Friuli-Venezia Giulia er et alt for ukendt hjørne af Italien.
Et hjørne, som internationalt er mest kendt for deres sprøde, friske hvidvine, men man laver skam også spændende røde i regionen. Især er Refosco-vinene herfra spændende, hvad enten man bruger sorten i blends med f.eks., som man gør det hos bl.a. Tenute Tomasella, eller man producerer vine med noget mere krop som f.eks. hos Aquila del Torre.
Udfordringen kan være, at udtalt minde fyldige udgaver kan have svært ved at fylde den her "store skjorte", som vinens struktur er med al sin syre og sine markante tanniner, ud. Til det formål kunne f.eks. Merlot være en god blending partner for Refosco. Merlot har jo netop noget af det huld og noget af den rundhed og tilgængelighed, som Refosco kan mangle.
Fra Tenute Tomasella smagte jeg også deres dejlige Le Bastie 2008, en dejlig Friulano med eksotisk frugt, vanille og florale noter. De 9 måneder på fad har givet vinen et fint ristet, nøddet touch. Forstår godt dens popularitet.
Jeg besøgte kort Aquileia-baserede Obiz og smagte bl.a. deres Traminer Aromatico 2013, som minder mig om knastør Gewürztraminer, som jeg har set dem f.eks. i Alto Adige. Bestemt aromatisk og parfumeret i næsen, men også med fin balance mellem syre og frugtighed i vinen
Jeg havde gerne brugt mere tid på Grækenland. Jeg valgte at besøge et par glimrende Drama-producenter: Ktima Pavlidis og Costa Lazaridis, som begge smukt viser, hvad det nordlige Grækenland er i stand til. Ktima Pavlidis' Emphasis Assyrtico 2013 med 6 måneder sur lie er en elegant hvidvin, som jeg f.eks. gerne lod ledsage en god risotto og deres Thema Red 2011 på 60% Syrah og 40% Aghiorgitiko er lækker. 2 kraftfulde sorter har givet en vin med fast struktur og et skønt mix mellem krydderierne fra Syrah og den sødmefulde frugt fra Aghiorgitiko. Ephasis Tempranillo 2011 er en ordentlig mundfuld. Er man til f.eks. Toro, vil man elske denne Tempranillo. Tæt, mørk frugt og utrolig powerfuld. 1½ år på 70% nye fade lægger naturligvis ekstra lag på. Costa Lazaridi er en anderledes fysisk stor producent med sine 200 ha. Samarbejdet med Michel Rolland sætter sit præg på vinene. Château Julia 2010 er et godt eksempel på at blende Refosco-druen med en sort med masser af fylde. For ægteskabet her med Aghiorgitiko (60/40) er meget succesfuldt. Refosco i næsen men med al Aghiorgitiko's fylde. Faktisk en smuk vin. Amethystos Cabernet Franc 2008 "blew my minds". Endnu et bevis på, hvorfor jeg elsker varietale Francs! Men læg den nu væk nogle år endnu, hvis Du kan. Er det bare mig, eller er varietal Cabernet Franc på vej til at blive trendy? Var også lige forbi Peloponnes-baserede Cavino for et kig på lidt græske hvide.
Allestedsnærværende Sauvignon Blanc er også vidt plantet i Grækenland og denne udgave fra Achaia-regionen tæt på Patras er mere NZ end Frankrig, men i en lidt nedtonet udgave. Ikke så ekspressiv. Roditis var et must at prøve. Fin tørstslukker på en varm sommerdag til f.eks. en grøn salat eller lette fiskeretter.
Domaine Mega Spileo har jeg jo smagt før og var, hvad lokkede mig Cavinos vej. Deres hvide udgave på Lagorthi og Assyrtiko var en ganske elegant og spændende hvid. Ikke voldsomt aromatisk men med fornuftig dybde i munden. Hvid fersken og lidt umoden ananas. Måske fra den minimale berøring med fad? Smagte også deres spritnye Mega Spileo Cabernet Sauvignon 2010. Næsten 3 år på fad og 2 år på flaske. Smuk, udviklet farve. Rubin med et skær af granat i kanterne. Sødmefuld, moden frugt. Næsten som konfitteret frugt. Næsten lakridset og likorøst udtryk. Fine men absolut mærkbare tanniner. Rigtig dejlig vin! Deres Naoussa Xynomavro 2012 er ganske rigtig lidt som Nebbiolo-light. Meget lys med fin, lys frugt, oliven, tomat og bare en smule vanille. Tydelige tanniner som tegner men ikke dominerer vinen. Ganske lav i alkohol.
Spændende oplevelser en masse, men ikke mere end løftede fliger af tæpper, der burde flåes af!