Libanesisk vin i 2015 - franskinspireret, men ikke så fransk, at det gør noget
Når man sådan bevæger sig omkring med øjne, ører og alle smagssanserne åbne for alle vinens verdens indtryk, erfarer man, hvor forunderlig hele denne verden er.
En ting er de skøn duftende og smagende vine, man finder, men noget andet og næsten endnu skønnere er alle de fantastiske, dygtige og engagerede mennesker, man kan møde på sin vej. Mennesker fra overalt i verden, der alle har den samme passion som en selv.
Det er nærmest som med vinen selv. Vær åben overfor nye spændende muligheder på hvert et gadehjørne.
Lidt sådan landede jeg midt i Tim Atkin MW's seminar om libanesisk vin. Og tak for det, for hold nu fast en øjenåbner!
Jeg er på ingen måder forudindtaget i vinøst henseende og min ene oplevelse med libanesisk vin (Château Musar 1993) var fantastisk og i den grad mindeværdig :-)
Således var Jeg spændt på at se, hvor libaneserne står i dag. Under fransk indflydelse, jovist. Historien fornægter sig jo sjældent. Men var der en særlig "libanesisk" stil?
Blandt vinmagerne - der var mange af dem tilstede på dagen - var der en særlig stil. Enormt imødekommende og deltagende. Hjertelige, charmerende og gæstfri. En stil, der siges at være typisk libanesisk. Deres gæstfrihed og deres fremragende cuisine.
Libaneserne er tydligt fransk inspirerede og som jeg lod antyde, har det sine historiske grunde. Helt tilbage i 1857 opkøbte jesuitter-munke ejendommen Château Ksara og medbragte vinsorter, man havde brugt i det nordlige afrika. Franske sorter. Til med var Libanon fra efter 1. verdenskrig og frem til uafhængigheden i 1943 fransk. Og med fransk overherredømme opstod et fornyet, forstærket behov for vin.
Så langt de historiske spor. Den dag i dag er den nye generation af unge, libanesiske vinmagere uddannet i Frankrig og Bordeaux-konsulenten Stéphane Derenoncourt er flittigt benyttet i Libanon.
I 1990 var der 5 vinerier i Libanon og i dag ca. 40 og der kommerhele tiden flere til og de producerer vine fra Beltroun i nord og til Jezzine mod syd. Men broderparten af landets vine kommer fra Bekaa-dalens 9-1200 m.o.h., og alt i libanesisk vin handler om højde!
Man fornemmede det også tydligt i de smagte vine, der alle havde en uomtvistelig friskhed over sig.
Château Ka Source Blanche 2012 var frugtig og aromatisk. Frisk og parfumeret. Men balanceret. Sauvignon Blanc, Chardonnay, Viognier og Muscat. Ingen fad. Dejlig vin.
Château Kefraya Comtesse de M 2012 er en helt anden stil. Smukt gylden i glasset (Sammenlign farven på de to forrest i billedet ovenfor). Aromatisk. Fyldig og oxidativ. Ikke oxideret, men oxidativ. Honningnoter over et meget udviklet udtryk. 2/3 Chardonnay og 1/3 Viognier.
Atibaia 2010. En af i dag 5 producenter i Batroun og kun deres anden årgang. Fremstiller kun denne ene vin. 60% Shiraz, 35% Cabernet Sauvignon og 5% Petit Verdot. Petit Verdot har den fordel, at den bevarer syren selv under varme forhold.
Frisk vin båret af mørk frugt og fine tanniner. De 14,5% alkohol mærker man ikke.
Château Ksara 2009 er 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot og 10% Petit Verdot. Vinen har større fylde end Atibaia, rankere struktur, men stadig den hér friskhed.
Château St. Thomas var indtil 1990 Arak-producent. Jeg anede ikke, hvad Arak var, men fandt efter smagningen ud af, at det er Libanons svar på Ouzo. Men en ekstramt kraftig størrelse! Fortyndet og med en isklump i skøn om sommeren :-)
Château St. Thomas 2008 var endnu et af de Bordeaux X Rhône blend, som Libanon er så fuld af. Denne gang Cabernet Sauvignon, Merlot og Shiraz, lagret på ny fransk eg. Smuk rubinrød med udviklede kanter i retning af granat. Mint og urtede noter komplementerer på smuk vis frugten i vinen. Fine men absolut presente tanniner. Min favorit på dagen!
Domaine des Tourelles Marquis des Beys 2010 var for mig den mest rendyrket "mediterrane" af de røde. Shiraz og Cabernet Sauvignon, som har været både omkring beton og fransk eg i processen. I næsen støder man på både tørret figen og udtalt krydrede noter. Noget præget af tanninerne endnu. Simpelthen stadig kun en baby. Den bliver smuk! Det mest forunderlige er næsten, at det kun er husets mellemniveau(!)
ElIxir 2011 stod på dagen ud ved at være fremstillet på købte druer fra hele Libanon. Mest Bekaa. 55% Shiraz, 35 Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Dyb rubin. Utrolig fyldig vin. Meget ung vin, der endnu er tydelig præget af de 50% på ny eg. Ganske mærkbare tanniner.
Efter smagning aflagde jeg Château St. Thomas et besøg og fik fornøjelsen af bl.a. deres Obeidy 2014, som bedst kan beskrives som en let Chardonnay i udtrykket. Obeidy er en oprindelig, libanesisk sort, som i Les Gourmets Blancs 2014 er blandet med Sauvignon Blanc, Chardonnay og Viognier. Meget aromatisk med tydelige noter fra især Sauvignon og Viognier i næsen. Meget moderne udtryk i en meget tilgængelig vin
Chardonnay 2013 har ligget 6 måneder på 1 år gamle fade og Du får en dejlig Chardonnay med med melon og stenfrugter samt vanillefudge og ristede noter.
Pinot Noir 2010 siges at være Libanons bedste Pinot Noir. Den er i hvert fald dejlig! Fra marker i 1400 meter med sne nærmest året rundt. Ganske fyldig vin. Modne røde bær, især kirsebær, og syrnede noter. Ganske krydret udtryk. 5 måneder på eg.
Libanesisk vin er fremragende. De ligger så meget passion i det og niveauet blandt vinmagerne er så højt. V. i mangler bare at opdage det og tage det til os. Det vil sige, jeg har. Jeg kunne godt blive fan af det hér!