2010 - en once in a lifetime årgang? For Italien, ja!
Vi snakker allesammen enormt meget om årgange - og da især, når de nye årgange lanceres.
Selvfølgelig handler det meget om årgange, for næppe meget har så stor betydning for, hvad der kommer i de flasker, vi river ned af hylderne i supermarkeder og hos vinhandlere, som den pågældende årgang.
Du kan ikke lave god vin af dårlige druer. Det er sagt utallige gange og kan ikke gentages ofte nok! Dygtige producenter kan tilpasse sig naturens luner og på den måde optimere den aktuelle årgang - begrænse skaderne, så at sige.
Vinens verden er blevet stor! Ja, nærmest enorm. Vi har vine på hylderne fra nord og syd, fra øst og vest, fra Europa, Afrika, Nord- og Sydmerika, Australien og det er kun såre logisk, at klimaet år for år bestemt ikke kan forventes at være ens i f.eks. Mosel i Tyskland og Eden Valley i South Australia og derfor kommer nogle områder ud med fremragende og andre samme år med problematiske vine i samme årgang.
Så kommer der pludselig en årgang, som er så nær perfekt, som det må forventes at kunne blive det - og en sådan årgang synes både 2009 og 2010 at være. Fraset Champagne, som virkelig havde et svært år, ser det fantastisk ud over næsten hele verden og skulle jeg vælge og kun én årgang at investere i, ville 2010 være et rigtig godt bud!
Bourgogne, Bordeaux, Piemonte, Toscana, South Australia, Argentina og Californien har alle som en ramt plet med deres 2010!
Ser vi isoleret på Europa, er 2009 en værdig konkurrent, da både Champagne og Portugal havde markant bedre årgange i 2009 end 2010, men omvendt var 2009 en lidt sværere og mere ustabil årgang i f.eks. Piemonte og Toscana, mens de to årgange i Bordeaux bare er meget stillistisk forskellige. Vil Du f.eks. have Bordeaux til lagring, så plukker Du 2010'erne, mens 2009'erne vil udvikle sig en del hurtigere.
Men vender vi blikket mod Italien, er sagen klar:
2010 i Italien
Jeg kan simpelthen ikke komme på en årgang, hvor alle de væsentlige, italienske områder har produceret så storslåede vine som i 2010 og jeg vover pelsen og påstår, at across the board er det alle tiders bedste, italienske årgang!
Umiddelbart tænker man, at vinstokke har det svært i våde og kølige år, men omvendt har de forskellige sorter det med at give deres ypperste på ydergrænserne for deres modning. Altså så langt mod nord, når vi nu taler Europa. Og i køligere årgange forrykkes denne grænse jo helt naturligt lidt mod syd. En sådan kølige og tilmed våd årgang var 2010. Tilmed med hagl helt hen i juni sine steder rundt om i Europa. Men der var alligevel præcis sol og varme nok til at sikre optimal modning af druerne.
Faktisk var 2010 rent klimatisk som en tilbagevenden til tidligere, køligere og mere våde tider, som Gaja's toskanske projekt på Ca'Marcanda fortæller. Her, i Bolgheri, reddede en varm og tør juli for en stor del årgangen, men samtidig grønthøstede man endnu mere intenst for at give til tilbageblevne klaser optimale forhold.
Barolo 2010 er en klassisk årgang og man sammenligner man med store, klassiske årgange som 1978 og 1982 - og dén sammenligning foretager man ikke tit. Men man er ikke kommet sovende til resultaterne, for årgangen har skam været krævende nok i vinmarken med bl.a. den hyppige forårsregn. Til gengæld betød den hyppigere regn og de markant færre ekstremt varme uger i sammenligning med f.eks. 2003, at stokkene ikke blev stresset manglen på vand, kan f.eks. Gaja berette.
I Montalcino kalder Giacomo Neri 2010 (Jeg skrev om hans 2006 Cerretalto, da jeg berettede fra Brunello & Barolo) i stil med 2006 og 2001 men bare bedre og simpelthen for den bedste årgang nogensinde - endda bedre end den legendariske årgang 1997! Og James Suckling er helt på linie med Neri og rater ca. 50% af de smagte 2010'ere 95+ points og hele 6 vine for de maksimale 100 points!
At det er en all-around fremragende årgang viser vinene fra Friuli og Trentino-Alto Adige - Italiens to hvide højborge - og f.eks. Campania's Taurasi, der alle også har leveret gennemgående fantastiske vine i 2010.