The Italian Kings - Brunello & Barolo
Barolo og Brunello di Montalcino ér toppen af italiensk vin!
Tvivlere burde have deltaget, da bl.a. I Vini del Piemonte og Conzorzio del Vino Brunello di Montalcino stod bag et fantastisk topmøde mellem Toscana og Piemonte i passende omgivelser på Christian IV's Børsen i hjertet af Kongens København.
Ingen af de to appellationer synes af meget på et kort, men de har uomtvistelig klasse.
Rendyrket, vinøs højadel!
Både Barolo og Brunello byder på så stor stilmæssig diversitet og at have muligheden for at matche det hele op mod hinanden, er for mig én af de ting i livet, jeg ikke ville gå glip af!
Jeg noterede mig inden smagningen med stor interesse, at der udover de mere klassiske Barolo-zoner var besøg fra Novello, som ligner en fremtidig primær slagmark, når vi taler ny, spændende Barolo. Også på Brunello-siden kunne man komme rigtig godt rundt i det vinøse landskab.
Foruden alle producenterne i salen var der arrangeret et antal seminarer med emner som vertikale og sammenlignende smagninger samt vin & ost. Jeg valgte at deltage i begge vertikale smagninger. Fælles for begge var, at man havde udvalgt et antal gode til fremragende årgange og så en enkelt vin til at repræsentere hver enkelt årgang og samtidig til at give et billede af f.eks. et bestemt terroir, fadlagringens prægning af vinen.
Brunello di Montalcino:
Brunello ér bare Sangiovese, når det er bedst! Altså, fraset den store fedtbræmme af trist Brunello, som også findes på markedet! Beliggenheden sydligt i Toscana hjælper, da Sangiovese, som Brunello er fremstillet 100% på, kræver varme for at modnes ordentligt, men samtidig kræver den også kølighed - ikke mindst hen imod høsten - og derfor er også højden af overordentlig stor betydning for både kvalitet og ikke mindst stil i Montalcino. Da Sangiovese ikke modner optimalt i for kølige zoner, er det ikke tilladt at producere Brunello på druer fra over 600 m.o.h., men i praksis er det kun ganske få producenter, der dyrker druer over 500 m.o.h.
Modsat Barolo er der ingen officielle sub-zoner i Montalcino, men det giver alligevel god mening at tale om netop sådanne, så da disse nok er minde kendte end kommunerne i Barolo tillader jeg mig at gøre det:
- Montalcino-området ligger højt! Står man i tårnet i Montalcino by, har man den skønneste udsigt over stort set alle Montalcino's ca. 10x10 km, indenfor hvilke man må producere Brunello. Højden giver ekstra syre i vinene men i kølige år kan modning også være en udfordring. Vinene vil i meget varme år som f.eks. 2003 virke friskere end vinene fra lavere, varmere områder.
- "Tavernelle"-zonen syd for er lidt lavere og lidt varmere. Vinene herfra er ofte smukt balancerede og nogle mener, at de mest komplette vine kommer fra området omkring Sant'Angelo del Colle.
- Nordøst for Montalcino er jordbunden mere fed med masser af ler og limsten og området var aldrig tiltænkt produktion af Brunello, men i dag findes der nu et antal rigtig gode producenter deroppe.
- Mod sydvest ved Sant'Angelo Scalo finder vi det varmeste sub-område og herfra kommer op imod 50% af Brunello-vine fra blot 20% af zonens samlede beplantninger. De lavtliggende marker og den deraf forøgede temperatur i marken giver mere syrefattige vine, som derfor har det med at stråle i køligere årgange som f.eks. 2004.
- Ved Castelnuovo dell'Abate i det sydøstlige hjørne var der frem til 1980 nærmest ingen vin overhovedet. Ubegribeligt idag, hvor området er en aldeles super sub-zone og måske i virkeligheden den perfekte gyldne middelvej.
Brunello skal lagre minimum 4 år regnet fra 1/1 året efter høsten. Af de 4 år er der krav om minimum 2 år på fad, men det til trods er der stor forskel på, hvorledes producenterne anvender fade i produktionen. Nogle nøjes med de 2 år og måske endda på store fade, hvor påvirkningen af vinen er mindre. Andre igen forlænger perioden eller anvender nyere og måske mindre fade, så variationen er selvsagt stor. Og i dag er der virkelig tale om selvvalgt variation, for de moderne vinifikationstekniker, hvor man kan koncentrere vinen i højere grad end tidligere, de generelt varmere årgange og den forbrugermæssige præference gør, at tendensen går mod mindre fadlagring og i logisk konsekvens heraf er kravene til fadlagring også blevet sænket over tid fra de oprindelige krav om 4 års fadlagring. Og først fra 1996 blev det tilladt at anvende barriques i kælderen. På vanlig italiensk vis tilpassede man lovgivningen til den aktuelle praksis...
Vi smagte:
- Uccelliera Brunello di Montalcino 2009 Svær, temmelig varm årgang og jeg synes, vinen udtrykker det med en varm, næsten blommet næse. Mine tanker går i retning af julekrydderier. Fast vin med medium+ tanniner, som 3 år på først barriques og senere botti bidrager til. Vinen er kompleks m/dybde. Mørke toner og masser af rålakrids.
- Tornesi Brunello di Montalcino 2008 På mange måder en meget mere klassisk årgang end 2009. Lysere bær og rust. Som fornemmelsen af våd 50-øre. Kærnemælksnæse og det syrnede går igen i munden. Markant lys men stadig med den typiske, dybe Brunello-bas. Saftig. M+ syre. M tanniner. 30 mdr. på dobbelt-barrique.
- Villa le Prata Brunello di Montalcino 2007 Igen en vin, hvor varmen slår igennem. Vinen varmer virkelig og alkoholen kan mærkes. 4 år på fad sætter sit præg. Kaffe og et decideret ristet udtryk og det hér brændte gummi. M/M+ tanniner.
- Casanova di Neri Brunello di Montalcino "Cerretalto" 2006 Meget dyb og mørk granat. Tydeligvis stadig ung. Man får virkelig det dér 2006-tannin touch! Kirsebær. Søde kirsebær, mint og vanille. Ganske mineralsk. Super modenhed og dybde, men stadig med stor fasthed og power. Cerretalto kommer fra husets ældste stokke og det fornemmer man i den store koncentration. Ganske "amerikansk" i sit udtryk. Men huset får jo også flotte ratings i US. Meget fin repræsentant for såvel årgang som terroir.
- Tenute San Giorgio Brunello di Montalcino "Ugolforte" 2004 Ganske lys farve. Meget lysere bær og våd 50-øre. Masser af kirsebær. Medium tanniner og fin syre. Super elegant vin. Her begynder vinen at vise Brunello i sit modne udtryk. Ca. 10 år er en glimrende alder for langt de fleste Brunello'er i dag.
Barolo:
Jeg ynder at se på Barolo som et helt lille eventyr. Tænk bare, hvor langt man er kommet siden starten af 1970'erne, hvor selv folk Elio Altare måtte køre til Alba for at afsætte sine ellers glimrende druer, men uden at kunne få en bare tålelig betaling for dem og til det ry, vinene fra Barolo nyder i dag!
Som Brunello di Montalcino er også Barolo en lille, næsten undseelig størrelse, rent geografisk. Ikke mere en ca. 8x10 km, men hvilken størrelse, det er :-)
80 km2 med elegante, intensive vine. Vine så udfordrende men også givende som få!
Er Brunello det ultimative udtryk for Sangiovese, er Barolo det i mindst lige så høj grad for Nebbiolo-druen. Kompleks i sit aromabillede som vel ingen anden og med en meget karakteristisk struktur med markant syreniveau og det for sorten så høje indhold af tanniner, der har været med til at give vinen et ry for "ikke at kunne drikkes før efter 15 år i kælderen".
Nebbiolo er notorisk lys i farven og meget karakteristisk ved, at den tidligt får en orange tone, men vinene har generelt mere farve i dag end f.eks. før 2000.
Det skyldes i høj grad ændringer i vinifikatonen: Maceration ved højere temperaturer, anvendelsen af rotofermentorer i kældrene og hyppigere batonnage/pump over end tidligere giver højere farve i vinen.
Megen af den udvikling kan vi takke "krigen" mellem traditionalister og modernister for, for uden det udsyn, den nytænkning og det drive, som "Barolo Boys" bidrog med op gennem 1980'erne, havde Barolo måske stadig set ud som i 1970.
Heldigvis har begge lejre rykket sig mod midten i dag, så f.eks. brugen af nye barrique hos modernisterne er markant mindsket og omvendt har traditionalisterne fået markant mere frugt i vinene i dag. Barolo behøver ikke så meget fad i dag som tidligere, hvilket heldigvis er afspejlet i regulativerne, der i dag kun foreskriver minimum 18 måneders fadlagring ud af det samlede lagringskrav på 38 måneder mod tidligere 24 måneder. Det var vist ikke alle modernister, der helt ventede 24 måneder førhen... ;-)
Også i Barolo finder man druerne oppe af skråningerne. Typisk ligger de bedste marker i op til 350-400 m.o.h. Kigger man på et kort over Barolo, ser man, at særligt i La Morra ligger vinmarkerne højt og går man længst mod vest i La Morra, kommer man simpelthen for højt op!
Nebbiolo modner meget sent og har brug for varme og dérfor præsterer druen ikke optimalt i for højt beliggende marker, ligesom der er strenge krav til markens hældning og orientering for at man må producere Barolo på druerne.
Sammenligner man Barolo og Brunello, er forskellene i jordbunden mindre i Barolo, men man kan formelig dufte geografien. Træk en streg sådan ca. gennem Valle di Castiglione e Serralunga.
Man kan dufte, om man er vestpå i f.eks. La Morra med sine lerede mergel-jorder og ikke mindst Verduno med dens mere sandede jorder, som giver lysere vine med mere røde bær som hindbær og jordbær og udtalt florale noter. Ikke sjældent bliver udtryk som burgundiske benyttet om Baroloerne herfra. Eller østpå i Serralunga's meget kalkrige jord, hvor vinene bliver meget mørkere og tungere. Pludselig domineres aromaspektret af lakrids, svesker, mørk cherry.
Derfor giver det meget god mening ikke at generalisere Barolo, for mens Verduno næsten kan blive frokostvenlige vine, er f.eks. Monforte anderledes tunge, fyldige sager til vinterens kraftigere spiser. Det betyder så også, at der nærmest burde findes en Barolo for enhver smag.
Vi smagte:
- Germano Ettore Barolo Serralunga 2010 Fra og med 2010 er det tilladt at angive kommunenavn på etiketten. Egentlig rimelig klassisk Serralunga fra en udtalt traditionalist. 20 dages maceration med daglig pump over. 18 måneder på ældre 700 liter fade. Intens, syrerig. M+ tanniner. Balanceret, omend en anelse endimensionel. Modne solbær. Lakrids, mokka, chokolade dominerer. 2010 er en klassisk årgang, der tegner til at kunne måle sig med de helt store.
- Alessandro Veglio Barolo 2009 Svær og meget uhomogen årgang i Barolo. Veglio's 2009 er lidt atypisk for 09'erne. Jeg synes, vinen er fint balanceet. Masser af kirsebær og et vanille-touch indover. Tydeligt modernistpræg fra en erklæret semi-modernist.
- Giacomo Borgogno Barolo Cannubi 2008 Traditionalismens højborg er Barolo og selvom vi taler samme type jordbund som i La Morra, er vinen lige en tand mørkere i udtrykket end derfra. 4 år på større, gamle fade er typisk traditionalisme. Jordbær og skovbær. Vinen er fint balanceret. Tæt med M+ tanniner, som virker meget fine. M+ syre giver en frisk og lineær vin.
- Conterno Fantino Barolo Sori Ginestra 2006 Så er vi i Monforte! Mørk frugt, tobak og lakrids. Chokolade i eftersmagen. Enormt tanninpræget. Tydeligt modernistisk i udtrykket med det træede udtryk. Masser af frugt, der gør, at jeg ser vinen være særdeles holdbar - og jeg ville ikke tøve med at lægge den væk et par år endnu.
- Franco Conterno Barolo Bussia Munie 2005 Fra en hurtigere modnende årgang. Denne Monforte-Barolo er på vej mod sit zenit og jeg ville nyde den i løbet af de næste 5-8 år. Tørret frugt, svampe. Næsten tørrede svampe. Bussia er en af de historisk fineste marker overhovedet i Barolo, men med det nye Cru-kort og alle de nu indlemmede under-Cru'er er der nu meget stor stilforskel på Bussia.
Ud i markedet. Ud at finde god Barolo og god Brunello. Og det er lige tidspunktet at gøre det nu! 2010 Barolo bliver lovprist som kun sjældent og anmelderne står også i kø for at skamrose 2010 Brunello di Montalcino. Så frem med spareskillingerne - for god Barolo og god Brunello er ikke billigt. Men belønningen står så afgjort mål med indsatsen!
Rigtig god fornøjelse!